Sjæklen 2018

76 Årets generalforsamling havde forslag om bevilling af 50 kr. til den lokale biavlerforening og 100 kr. til læbeplantning på en hede, men det helt store initiativ var forslaget om broen. Hertil bevilgedes det efter datidens forhold store beløb på 1.000 kr. til forundersøgelse af en bro. Man var klar over, at projektet var stort, for man var klar til senere at bevilge flere midler. Forslaget blev stillet af bogtrykker Kristen Rosendahl, som året forinden var blevet formand for selskabet. Rosendahl var en af Esbjergs førende erhvervsfolk. Hans bogtrykkeri var oparbejdet til en af provinsens vægtigste, og han var desuden aktiv i mange andre forbindelser. 12 Det lykkedes at få overtalt ingeniør i Esbjerg Kommune, tidlige- re havneingeniør Kristian Skadhede, til at udarbejde forslaget. Han havde ikke før arbejdet med broer, men fra sit arbejde for Vandbygningsvæsenet, som Esbjerg Havn lå under, 13 kendte han til strømforhold og aflejring af sediment. 14 Til at hjælpe sig havde han de unge ingeniører N. Sund Nielsen og S.A. Ørum. 15 Det forhindrede ham altså ikke i at arbejde for broen, selvom han kort tid forinden havde nedgjort et andet forslag. Det følgende år indbød Sydvestjydsk Selskab til et stort møde, hvor Rosendahl kunne præsentere planen under mottoet ”Vi le- ver i brobygningens tidsalder”. Den gamle eventyrdrøm bliver snart til virkelighed, lød det om planen. 16 Fremtidsoptimismen var stærk. Lillebæltsbroen blev indviet i foråret 1935, hvorved to vigtige dele af landet blev forbundet, Storstrømsbroen var på vej, og i 1936 blev det store projekt for Danmarks infrastruktur publiceret af en række store erhvervsvirksomheder. Det store trafikale ”H” skulle realiseres med autostrada gennem Danmark og bro over Storebælt. Som en læserbrevsskribent udtrykte det om visionen for broen til Fanø: ”Efter at de ad herlige veje og på minimum af tid er nået til Esbjerg, skal de vente på noget til den tid så gammeldags som en færge for at komme over til Fanø”. ”De arme mennesker, der drog ud for at nyde sommerdagens skønhed, få ro over dirrende nerver og frisk luft i lungerne, for dem er hver halve times ventetid en evighed.” 17 Broen skulle ifølge planen gå fra syd fra Esbjerg Havn, hvor Søn- dergade støder ud til Estrupvej, og til Halen, Fanøs østlige spids sydøst for Nordby. Det ville være en relativ lang afstand, men det skulle ikke være et problem på grund af den ringe vanddyb- de. 18 1935-36 transporterede færgen 308.522 personer, 13.867 biler og 21.616 cykler. Man vil nok kunne regne med 50.000 bi- ler, når en bro kom. Broen skulle ifølge planen bæres af 85 piller med 18 meters afstand. Den skulle have en kørebane på 5,5 m og en cykelsti på hver side på 1½ m, men uden plads til fodgæn- gere. I alt ville den koste 2,5 mio. En lokal avis lancerede broen som ”Millionbroen til Fanø”, men beløbet fandt forslagsstillerne ikke overvældende, for bare indtægten af Fanøfærgen i 1936 på 125.000 kr. svarede til forrentningen af 1½ mio. kr., og man for- ventede altså en langt større trafik og dermed større indtægter. Til sammenligning havde den nye Vardevejs udbygning kostet 1½ mio. kr., så broen ville ikke koste meget mere. 19 Broen – for hoteller og folk udefra Broen var i høj grad til fordel for badegæsterne på Fanø, som i tiltagende mængde rejste til ”Fanø Bad” eller ”Fanø Vesterhavs- bad”, som man kaldte området ved den store nordvestlige strand. De store hotelejere ønskede broen, idet en forøget strøm af turister ville give en ny æra for Fanø. Især hotelejer H. Schelde-Bang var ifølge et avisforlydende ”sjælen” i hotelejernes interesse. Sammen med Central-Hotel i Esbjerg ejede han det imposante Hotel Kongen af Danmark bygget i begyndelsen af 1890’erne. Det lå lige over for det jævnaldrende og lige så im- ponerende Kurhotellet i de yderste klitter med udsigt over det åbne hav. Hertil fandtes flere hoteller og en del pensionater. Da selskabet Sydvestjydsk Samfund havde fremlagt sin plan for bro og bekendtgjort, at andre måtte overtage realiseringen, fortsatte Esbjerg-Fanø Turistforening agitationen for broen. I 1937 kunne formanden, boghandler Matthesen, forudse, at broen ville ”give et væld af turister”. 20 På det følgende års ge- neralforsamling støttede den nyudnævnte erhvervschef Rudolf Jørgensen tilsvarende brobyggeriet. 21 Støtten fortsatte, idet foreningen i 1940 var med til at udarbejde en resolution til for- del for broen. Formanden, grosserer C. F. Ravn, var med, da en