Sjæklen 2018

75 hos bl.a. havneingeniør ved Esbjerg Havn, Kristian Skadhede, som reagerede med en skarp afvisning. Forslaget var ”blottet for fornuft”. Hvis der overhovedet skulle bygges en dæmning, skulle den placeres sydpå til Måde eller Roborghus ud for Tjære- borg og herfra over til bugten Albuen midt på Fanø. 8 Amtsvejinspektør Ejnar Kærn fra Ribe Amt foreslog i 1933, at der blev opført en dæmning mellem Jylland og Fanø. Dæmningen kunne ikke blive et fuldstændigt stop for vandet, idet der går 20 % mere vand nordpå end sydpå, og det formodedes derfor, at det kunne få fatale konsekvenser for sejlrenden ved Grådyb. Dæmningen skulle derfor blot være en ebbevej, som ville kunne dække en stor del af behovet for transporten, og som kunne udføres til blot en tredjedel af prisen for en bro. Den ville ganske vist kun være farbar i en del af døgnet, men det havde den til fælles med færgerne. 9 ”Vi lever i brobygningens tidsalder” Forslaget om ebbevejen kom ikke til at dominere debatten. Det blev derimod et forslag om en forbindelse til Fanø med dæmning på begge sider af en rigtig bro over den dybe del af farvandet mellem Esbjerg og Fanø. Broen skulle ligge syd for Esbjerg. Herved undgik man en højbro eller klapbro, idet der ikke sejlede særlig store skibe i farvandet. Det første egentlige forslag kunne man i foråret 1935 læse om i avisen Vestjyllands Socialdemokrat, som havde modtaget et for- slag om en turbinebro. Der skulle bygges en dæmning, og via en turbine i brofaget i midten kunne Esbjerg forsynes med billig strøm. Der ville altid være bevægelse i vandet ved flod og ebbe, hvorfor den aldrig ville løbe tør i modsætning til indlandets vandkraftværker ved åer. En ekstra gevinst ved broen – ifølge forslagsstilleren R. Jensen fra Rørkjærsgade – ville være den læ broen gav, idet det ville mindske tilsandingen af Esbjerg Havn. 10 Et mere vægtigt forslag blev et par måneder senere stillet på selskabet Sydvestjydsk Samfunds generalforsamling på Palads- hotellet i Esbjerg. Her var samlet en snæver kreds af centralt placerede personer, som siden 1907 havde mødtes i selskabet med henblik på at fremme Esbjergegnens forhold. Mange for- slag havde været små, som for eksempel beplantning af ube- byggede grunde, men selskabet havde også arbejdet for mere boligbyggeri i Esbjerg og forbedrede trafikforhold. 11 Bogrykker Kristian Rosendahl stillede i 1935 det første seriøse forslag om en bro. Rosendahl var en af det driftige Esbjergs aktive politikere som repræsen- tant i byrådet for Venstre siden 1908 og formand for den lokale arbejdsgiver- forening siden 1919. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Foto 1945.