Sjæklen 2018

74 Fremtidsoptimismens broer Man har altid talt om en fast forbindelse til Fanø. Ved isvintre var broen faktisk en realitet, som f.eks. i 1896, og i begyndelsen af 1940’erne, hvor der blev kørt med slæde og trukket kreatu- rer over isen. Herfra og til planer for en permanent bro var der ikke langt. 1 På den tid hørte man om lange broer bygget i stål. Den mest kendte – og berygtede – er den mere end 3 km lange bro over Tay i Skotland indviet i 1878. I en storm det følgende år kollapsede den, mens et tog passerede, og alle passagerer druknede. 2 Broen blev i 1887 indviet i en bedre udgave – og var længe verdens længste. Herhjemme var vi mindre ambitiøse. De første år anvendtes ret primitive pontonbroer for vejtrafik – ved Alssund fra 1856 og Limfjorden ved Aalborg fra 1865, mens en egentlig bro mellem Lolland og Falster ved Guldborgsund i Nykøbing Falster kom i 1875. 3 I 1879 indviedes en 350 m lang jernbanebro over Limfjor- den til at forbinde de nordjyske landsdele, Masnedsundbroen på 182 m forbandt fra 1884 Vordingborg og Masnedø, og i 1904 kom broen i Hadsund med dens 260 m – nu ikke kun som jern- banebro, men også til vejtrafik. Den uofficielle snak mand og mand imellem blev så omfattende, at den også fandt vej til avisernes spalter på Esbjergegnen. I 1903 diskuterede en fannik Fanøs fremtid, hvor han konstaterede, at Fanø var underordnet Esbjerg, og at det var forudsætningen for Fanøs udvikling. Der skulle laves en bro til Fanø, og han foreslog, at dens dæmninger skulle bygges med det meget materiale fra uddybninger af sejlrender, som ellers blev dumpet i havet. 4 I 1913 blev idéen om en bro så stærk, at den indgik som tema på et møde i Nordby Diskussionsklub om byens fremtid, hvor en bro kunne være et middel til dens fremdrift. 5 Der gik endnu et par årtier, inden man igen i offentligheden mødte planer om broen. I 1920’erne var fremskridtstroen blevet stærk, og der var diskussion om broer ved stort set alle sunde og åer. Lillebæltsbroen var diskuteret gennem mange år, men i 1927 traf Rigsdagen endelig en beslutning. Biltrafikken var ble- vet så omfattende, at også vejbroer var indlysende. 6 Det var nok den regionale diskussion, som inspirerede til snak- ken om broen til Fanø. I 1927 kunne Tyskland indvie Hinden- burg-dæmningen til Sild, og samtidig påbegyndte man dæm- ningen til Nordstrand. 7 Ideen med en forbindelse til Fanø blev fortsat diskuteret, og det endte med, at en skolelærer på privat initiativ i 1932 sendte et forslag om en dæmning til statsminister Stauning. Sagen gik vi- dere til Ministeriet for Offentlige Arbejder, og herfra til udtalelse Perspektivtegning af broen til Fanø. Brofagene behøvede ikke at være særlig høje, da farvandet syd for Esbjerg Havn kun blev besejlet af mindre fartøjer. Chr. Ostenfeld, 1939, Ingeniørens Ugeblad 15/2 1958.