Sjæklen 2018

67 Danmarks fiskeflåde. Desuden blev systemet indført i en krise- situation, hvor fiskerne allerede var under pres, hvilket givetvis yderligere vanskeliggjorde kollektiv ageren og ræsonnering. De tidligere fiskere synes fortsat berørt af deres beslutninger og udtrykker til en vis grad både skyld og fortrydelse – ikke mindst i lyset af de sociale konsekvenser. Som Lildstrand illustrerer, er det i vid udstrækning politisk naivt at forlede sig på individuel velvilje og altruisme i forhold til opretholdelsen af lokalsamfund i yderkanten. I skyggen af markedskræfterne skabes en centralisering, der lægger pres på udkantssamfundene. Fokusset på individuel overlevelse og nyttemaksimering fremmes endvidere i forhold til realiseringen af kollektiv synergi. Denne centraliseringstendens afspejles i fi- skerisektorens udvikling; og en tilsvarende udvikling er godt i gang på ejendomsmarkedet. Salget af fiskekvoter ud fra Lild- strand og lignende steder efterfølges mange steder af en acce- lererende udvikling, hvor helårsboliger ændres til fritidsboliger, hvilket efterlader småbyerne uden fastboende til at udvikle nye erhvervsmuligheder og skabe nye sociale rum. At tilrettelægge området til turisme synes måske det bedste valg i den situation, Lildstrand og andre små kystsamfund står i, men det er samti- dig åbenlyst, at dette mange steder risikerer at bidrage til den negative spiral snarere end at bryde den. Det gamle badehotel, Sandnæshus, i 2018. Foto: Jeppe Skovgaard Brandtoft.