Sjæklen 2018

66 historien i Lildstrand, hvor de sociale rum, hvori mænd engang havde forbindelse med venner, delte nyheder med naboer, og fremmede deres maskuline fællesskab, stort set er flydt ud sam- men med kvoterne. Derudover genfandt vi ligeledes udtryk for ’melankolsk maskulinitet’ i Lildstrand, eftersom sorg og tab var nogle af de følelser, som de tidligere fiskere udtrykte. I sin sø- gen efter Lildstrands tabte fællesskab, bliver Holgers dagsture til Thorupstrand den direkte manifestation af den tilbagesku- ende, melankolske mand, der endnu ikke kan affinde sig med ændringerne i hans eget samfund. Når det er sagt, så er det på ingen måde målet med vores under- søgelse at ’ophøje’ en bestemt, traditionel form for maskulinitet eller maskuline rum eller på nogen måde sætte mænds behov eller ønsker i samfundet over kvinders. Når man anlægger et perspektiv som vores, indebærer det en risiko for uforvarende at romantisere fortidens traditionelle kønsstrukturer og køns- kontrakter 52 , uden i tilstrækkelig grad at have blik for proble- merne relateret til samme. Problemer, der traditionelt har været størst for kvinder samt mænd, der af den ene eller anden årsag ikke har ’passet ind’ eller følt sig hjemme i de traditionelle ma- skuline rum og strukturer. Ikke desto mindre afslørede vore inter- view og feltstudier, at noget for nogen værdifuldt (og ’kønnet’) er blevet tabt, og en form for socialt vakuum er opstået i dets sted: et intet-kønnet tomrum, til nytte for få. Denne sideeffekt af det nye danske fiskeriforvaltningssystem er i stor udstrækning blevet overset eller ignoreret i politiske drøftelser såvel som i forskningen. Hvad vi kan sige mindre om ud fra vores undersøgelse er, om et nyt socialt rum vil opstå ud af tomrummet, hvor lang tid en transformation i så fald vil tage, og hvem der i givet fald vil frem- stå som de nye ’ejere’ af dette sociale rum. Turistens positive syn på strandens stilhed indikerer én retning for Lildstrand: som et tilflugtssted fra trængslen i de større byer. I tråd med dette er der nogle turisme-udviklingsprojekter i horisonten i Lildstrand, hvor lokalbefolkningen og fritidsboligejere arbejder sammen om fremtidens udvikling af området. Initiativerne vedrører hovedsageligt forbedringer af det fysiske og byggede miljø, som f.eks. nye vandrestier, informationstavler og et fælleshus på landingspladsen, samt planer om at blive en del af National- park Thy, der ligger noget vest for Lildstrand. 53 I enkelte inter- view fremhævedes også planer om at få ført højhastigheds- internet til Lildstrand for at gøre det mere attraktivt at bosætte sig. Derudover findes der (usikre) planer om at genoplive det gamle badehotel ’Sandnæshus’, der potentielt kunne være en helårsvirksomhed. 54 Som det er påpeget også af andre forskere, skal landdistrikter og udkantssamfund finde en fornuftig balance mellem kontinu- itet og fortsat udvikling. En overordnet bekymring, som både genfindes i litteraturen og i vores undersøgelse af Lildstrand, er, om man kan ’holde lys i vinduerne’ også uden for sommer- sæsonen og især i de mørke vintermåneder, noget som også reflekteres i ovenstående planlagte initiativer for Lildstrand. Men selvom det er gavnligt som lokalsamfund at se indad, når krisen på den måde banker på døren, så er det imidlertid også vigtigt at erkende, at der findes eksterne strukturer, der i vid udstrækning afgør, hvad der er – og ikke er – muligt og/eller re- alistisk. Fiskerireformen er et godt eksempel på dette. Hvis man politisk havde prioriteret at undgå affolkning af Lildstrand og lignende steder, så ville det have været nødvendigt med mål- rettede initiativer med henblik på at holde fiskeriet oven vande i de små kystsamfund. Fiskerireformen, som faktisk indeholdt bestemmelser (i begrænset omfang) for at beskytte kystfiskeri- et, indeholdt imidlertid ingen geografiske ’låse’ på kvoteandele; og sådanne politiske ’greb’, der ofte fremstilles som ’ineffektive’ eller ’forstyrrende’ for markedet, betragtes i øvrigt i disse år i stigende grad som illegitime. 55 Faren ved at forlade sig på individuelle valg, behov og op- findsomhed i forhold til at opretholde lokalsamfund er, at man risikerer at miste blikket for de strukturelle begrænsninger og muligheder, der er konteksten for disse valg. Selv om fiskernes beslutning om at afhænde kvoterne ud af Lildstrand i en eller anden forstand kan betegnes som ’frivillig’, blev valget truffet under pres fra et system med et eksplicit mål om at konsolidere