Sjæklen 2018

65 Lildstrand til noget særlig: “Her er ingen larm og ingen trafik. Til gengæld er her meget smukt og roligt.” (Turisten Ella) Fastboende og turister har dermed forskellige opfattelser af områdets kvaliteter, og hvad det symboliserer. Et tidligere ar- bejde af Ounanian viser, at der i fiskeriafhængige kystsamfund kan være en opfattelse af, at et steds autenticitet skabes gen- nem et aktivt erhvervsfiskeri, der står på egne ben. 50 Denne ’uoverensstemmelse’ reflekterer en bredere udvikling, hvor om- råder, der før bar præg af produktion og lokalsamfundstilknyt- ning, nu forandres til steder for turisme, hvor det i højere grad er udefrakommende, der bruger stedet til fritid og fornøjelse, som definerer stedet. 51 En sådan udvikling kolliderer med lokal- samfundets traditionelle selvopfattelse. De turister, der kendte til Lildstrand, mens der stadig blev fi- sket, har en anderledes opfattelse – der stemmer mere overens med de lokales. Ved et interview med turisten Michael, der har haft sommerhus i Lildstrand siden 1983, og hans søn Frederik kom byens atmosfære på tale. Sønnen Frederik fortalte om sine somre i Lildstrand med et andet perspektiv end de nytilkomne turister: “Det startede om morgenen med, at de kom kørende ned i deres gamle traktorer og pick-up’ere og larmede, så jeg vågnede klokken halv fem, og der var altid folk dernede som gik og rodede rundt . [..] Det var sådan en lille oase, og der findes sgu ikke noget lignende i dag. Det gør der sgu ikke. ” (Turisten Frederik) "Skarreklit" på stranden i Lildstrand i 2018. Foto: Jeppe Skovgaard Brandtoft. Frederiks klondike-lignende fortælling om fiskerne giver indtryk af et vibrerende sted, hvor fiskeriet har været levende og lar- mende – og hvor dét var en del af attraktionen. Faren, Micha- el, supplerer: “Ville man have selskab eller nogen at snakke med, så gik man bare ned og satte sig på bænken dernede.” Frederiks og Michaels fortælling afspejler et savn til dengang, hvor der stadig var aktivitet i Lildstrand. Michael gav udtryk for, at der over årene var blevet opbygget et nært forhold til fiskerne, at de havde været med på havet sammen, børnene havde leget sammen, og at det for dem har været en kedelig udvikling at stå på sidelinjen af. Tilsammen beskrives en oplevelse af et tidligere livligt lokalsam- fund, der over en årrække har oplevet en forandring fra et ma- skulint præget, eksistentielt fiskeriafhængigt kystsamfund til et kystsamfund, hvis fiskeriafhængighed er reduceret til en ’virtuel’ forbindelse til det tidligere fiskeri, og hvor det tidligere maskuli- ne rum på landingspladsen i dag fremstår ’ukønnet’ – som en rekvisit på en scene for turisme. Der tegner sig også et billede af en udvikling, hvor lokale beboere mister forbindelsen til deres eget lokalsamfund, og hvor tidligere fiskere, der førhen udgjor- de kernen af samfundet, nu står på sidelinjen af en udvikling, der synes at bevæge sig mod en øget turisme. Diskussion og konklusion Kønsperspektivet på de strukturelle ændringer i kølvandet på fiskerireformen har i vores undersøgelse vist sig brugbar i forhold til at rette fokus på de mere uhåndgribelige, negati- ve effekter af de strukturelle ændringer i sektoren. Faber m.fl . fremhæver, at en del mænd, der bliver ’efterladt’ i lokalsamfund i den danske periferi, faktisk foretrækker og vælger dette til, da de har et ønske om at udleve en for dem meningsfuld livstil, som de ikke oplever er mulig i de større byer. Af vores inter- view og feltstudier fremgår det imidlertid, at tabet af det akti- ve fiskeri og den tilknyttede aktivitet i Lildstrand har ført til en tilnærmelsesvis total dekonstruktion (forsvinden) af de sociale rum – i særlig grad tilknyttet landingspladsen, der før var cen- trale for byens mænd og deres socialisering i lokalsamfundet. På mange måder passer ’mancession’ fortællingen til forfalds-