Sjæklen 2018

63 det svært at stoppe helt som fisker, hvorfor en enkelt købte en mindre fritidsjolle med kvoter til deltidsfiskeri, en anden fortsat- te i kystturisme, og en tredje startede et røgeri. Alt dette fordi det var svært at forestille sig at lave andet end at være fisker, eller i det mindste beholde tilknytningen til erhvervet. Dermed bliver kontakten til havet og til arbejdet af en følelsesmæssig og på sin vis eksistentiel karakter. 47 Købet af jollen begrunder Holger således: “ Det var fordi, jeg al- drig har lavet andet. Det var både vores hobby og vores levebrød. Det var ikke nemt at give slip på. ” (Holger, tidligere fisker). Ud- sagnet efterlader os med forståelsen af, at stoppet som fisker har været ufrivilligt, og at det har været et stort brud med den førte livsstil. I stedet for endegyldigt at søge andre veje, så blev fiskeriet igen løsningen – om end kun for en kort periode, da økonomien heller ikke kunne findes i deltidsfiskeri. Den eksi- stentielle afhængigheds spor er altså at finde i Lildstrand, og fortvivlelsen over en fremtid uden bølger under fødderne er med til at markere den eksistentielle fiskeriafhængigheds tidli- gere tilstedeværelse i kystsamfundet og blandt dets tidligere og nuværende beboere. Turister og efterladte fiskere I 2018 er der tegn på, at kystsamfundet er i transition i retning af turisme, og stedet bærer i dag præg af en mere virtuel fiskeri- afhængighed. Denne karakteristik passer på den udvikling, der finder sted i Lildstrand, hvor turister køber sig ind i kystsamfun- det for at nyde stedets kulturhistorie og naturkvaliteter. 48 Lige- ledes er de få aktive erhverv i byen – et røgeri, et galleri og en pramfisker – også båret af turismen. En udvikling som fiskere såvel som beboere kan have svært ved at forlige sig med og udtrykker sig om i negative vendinger. I forlængelse af at turister overtager flere boliger i Lildstrand, får stedet en mere sæsonbetonet karakter med et faldende an- tal helårsbeboere. Et resultat af denne udvikling kan opleves i Lildstrand Forsamlingshus, hvor der til arrangementerne ef- terhånden er flere turister, end der er lokale: “ Til sidst kom der jo også 100 mennesker i forsamlingshuset, men når de 20 af de 100 var folk du kendte, og de 80 var turister? Jeg har aldrig været vild med turister, og jeg kom ikke meget i forsamlingshuset de sidste år. “ (Holger, tidligere fisker) Udviklingen, hvor kystsamfundet reduceres til en fysisk struk- tur, hvori der foregår turisme, giver Holger en følelse af at være fremmed i sin egen by. Det er kendt, at udbredelsen af turismen blandt tidligere fiskere kan føre til status- eller identitetsproble- mer, når de ikke længere kan identificere sig med stedet eller forsørge sig via fiskeriet. 49 Det er en problematik, der i høj grad reflekterer den maskuline melankoli, der ses i Lildstrand, hvor flere ikke kan forlige sig med udviklingens gang. Denne opfat- telse går igen, når der spørges til, hvilke følelser Lildstrands for- andring vækker. Den tidligere beboer, Christian, udtrykker det således: ”Jeg synes, det er en spøgelsesby at køre ned i. Jeg kan godt lide Lildstrand, men jeg vil ikke flytte derned igen. Jeg brænder ikke efter det i hvert fald.“ Christian nærer ikke et ønske omat flytte tilbage til Lildstrand, da det Lildstrand, hvor der var aktivitet ved landingspladsen fra tid- lig morgen til sen aften, ikke længere eksisterer. Anna, en ældre kvindelig indbygger, giver også udtryk for, at Lildstrand er for- andret og har mistet sine naturlige mødesteder og rytmer: “Der er ingen [mødesteder] , og de er ikke brugt mere. Bådene kom i land dengang, og så mødtes man og kom til at snakke med de andre.“ Ikke kun tidligere fiskere føler et afsavn. Det føles også blandt kvinderne og i det resterende lokalsamfund. Anna giver også udtryk for, at det kun er et spørgsmål om tid, før de resteren- de beboere vil forlade stedet, og udviklingen beskrives således: “Den er træls. Om vinteren, når der ikke er turister, så er der ingen lys i husene. Så bor vi 35 fastboende, og der er ingen skolesøgende børn.“ (Anna, beboer) Annas og andre lokales opfattelse af stedets udvikling adskiller sig dermed interessant nok fra opfattelsen iblandt nogle af om- rådets nytilkomne turister. Ved en eftermiddag på stranden og i byens hovedgade gav to kvindelige turister uafhængigt af hin- anden udtryk for, at det netop var stilheden og roen, der gjorde