Sjæklen 2018

61 der kun momentvis blev brudt af kvinders tilstedeværelse eller deltagelse. En sådan opbygning af familierne og de tilknyttede aktiviteter er medvirkende til at understrege, at Lildstrand har været et sted, hvor de maskuline værdier har været domineren- de og styrende for den kultur og beskæftigelse, som har været bærende for stedet. Dermed bliver det et sted, der i højere grad fortæller en historie om mænd, deres handlinger og deres ar- bejdsmarked, end det defineres af kystsamfundets kvinder. I vores empiriske materiale er der en overvægt af mandlige per- spektiver, og vi må således også erkende, at vi har bedre greb om Lildstrands maskulinitet end om de feminine fællesskaber og værdier, der givetvis også har eksisteret og været væsentlige for kystsamfundets sammenhængskraft. Det skal derfor be- mærkes, at Anna, en ældre beboer, giver udtryk for, at der lokalt var et aktivt foreningsliv med både kirkeråd og forsamlingshus. Begge er mødesteder, der med al sandsynlighed ikke har været præget af samme kønslige rumlighed, som den landingsplad- sen og fiskeriet har været udtryk for. I samme forbindelse er det afgørende at pointere, at når der tegnes et billede af Lildstrand som værende domineret af maskuline værdier, så er det på baggrund af de aktiviteter og normer, som var synlige og blev udtrykt og værdsat på stedet. På samme tid var der traditionelt feminine aktiviteter, som kvinder stod for, der var lige så vigtige. Det drejer sig om opgaver i form af betalt eller ubetalt arbejde; at styre husholdningen og passe børn, når manden var ude at fiske. Disse opgaver kom imidlertid ikke på samme måde ’til ud- tryk’, fordi de foregik privat og ikke blev udøvet i et offentligt fællesskab, som fiskeriet gjorde. 42 Lildstrands melankolske forandring Vores informanter lægger i vid udstrækning vægt på, at der ikke længere er det samme liv i byen, at den stemning, som fiskeriet skabte, og den aktivitet det gav ind og ud af byen, er savnet. De fleste er decideret kede af at se deres hjemstavn ændre karakter. Den rumlige maskulinitet opleves ikke længere gennem fiskeri- ets aktivitet, og de tidligere fiskerne, der solgte deres kvoter, bli- ver nu til en vis grad et billede på en tilbageskuende maskulini- tet. Når de tidligere maskuline værdier og aktiviteter forandres eller forsvinder, så opstår der øjensynligt en mere ”melankolsk maskulinitet”. 43 En udvikling, der italesættes blandt Lildstrands tidligere fiskere, og som kan opleves ved at bevæge sig langs hovedgaden og på landingspladsen, der fornemmes som men- nesketomme steder. Holger, en tidligere fisker, der nu er flyttet fra Lildstrand, fortæller om tomheden og sine besøg til havet på følgende vis: “ De første tre år jeg boede heroppe, der kørte jeg til havet hver dag. Det gør jeg ikke længere. Det er der ingen grund til.“ Dette bakkes op af følgende udsagn, der bekræfter afsavnet til fiskeriet, og den maskuline solidaritet, som Lildstrand førhen bar præg af. “ Der er ingen grund til at køre derned [til Lildstrand] . Der er heller ikke ret mange folk tilbage. [..] Tit når jeg kører til havet, så er det til Thorupstrand for at se nogle havbåde. Det er der ikke i Lildstrand mere. Jeg vil gerne se nogen, der lever af at fiske. Eller i det mindste prøver på det ... “ (Holger, tidligere fisker) De værdier, der før gav Lildstrand dets rumlige maskulinitet og atmosfære, er reduceret, og stemningen blandt de tidligere fis- kere opleves derefter. Holger kører hellere til Thorupstrand for at opleve det, han opfatter somdet ægte kystfiskeri; et sted, hvor værdierne stadig er i live. Et sted, hvor den savnede maskuline solidaritet dagligt bekræftes gennem de samme aktiviteter, der udspillede sig i Lildstrand for ti år siden. For Lildstrands vedkom- mende er det maskuline rum kun tilbageværende i det byggede miljø, der står som – et alt for tomt – monument for tidligere tiders traditionelle maskulinitet. I dag dominerer det, som Faber med flere kalder mancession, en mandlig recession og det traditionelle maskulines tilbagegang, hvilket Lildstrand også er blevet et billede på, nu hvor fiskeriet for længst er stoppet. En udvikling, der er at finde på steder, hvor traditionelle mandsdominerede erhverv i er tilbagegang, og de fleste alternative jobs og livsstile sidestilles med krav om formel uddannelse og et urbant liv. Dette pres på periferiens mænd gør denne gruppe til ofre for strukturelle ændringer, der kan opleves i fiskeriet. De, der ikke ønsker at fraflytte deres