Sjæklen 2018

59 Hver enkelt fisker tog beslutningen om at sælge sine kvotean- dele på egen hånd uden forudgående diskussion med de an- dre fartøjsejere i Lildstrand. Laurits, der flyttede sin havbåd fra Lildstrand til en større havn og i dag fisker på lejede kvoter, be- retter: ” Det var noget folk selv bestemte. Individuelt. Det var det. Lige pludseligt så solgte den ene, og så solgte den anden. Der var overhovedet ikke snak om nogen ting. Det må man sige.“ Det var ikke umiddelbart muligt at få det maksimale afkast ved at sælge kvoteandelene til en kollega i Lildstrand; de købestær- ke fiskere var i de større havne. Men Laurits var delvist klar over konsekvenserne ved at flytte/sælge ud af det isolerede kystsam- fund til en større havn/fisker: “ Jeg synes at det er pisse træls. Men jeg er selv en del af det, fordi jeg har selv solgt min kvote til nogen, der er større, ikke? Set i bakspejlet skulle jeg ikke have gjort det, men det er svært. Jeg ved godt, hvad jeg skulle have gjort. Det ved man altid bagefter, men sådan er det. Nu må vi se. “ I et markedsbaseret system bør det ikke overraske, at aktørerne individuelt søger at maksimere deres udbytte, og dette resultat af FKA-systemet sås også i andre mindre kystsamfund langs de danske kyster. 38 Det er derfor bemærkelsesværdigt, at Laurits næsten lyder som om, han er tynget af skyld. En central observation er, at valget om at sælge kvoteandelene på overfladen blev truffet individuelt af de enkelte fiskere (far- tøjsejere) og deres nærmeste familie – på trods af, at valgene havde vidtrækkende kollektive konsekvenser for lokalsamfun- det. Men det var vel at mærke individuelle valg, der blev truffet under indflydelse af betydelige ’negative’ pres-faktorer frem for et mere ’positivt’ træk mod noget andet og nyt. Det kan således absolut diskuteres, om fiskerne afhændede deres kvoter frivil- ligt – i betydningen, at de oplevede , at de havde et reelt valg. I realiteten delte FKA-systemet nok kortene ud til fiskerne på en måde, der på forhånd bestemte udfaldet. Man fristes til at sige, at kortstakken var pakket, så udsalget fra de mindre kyst- samfund var næsten uundgåeligt. Og set i det lys virker det ikke rimeligt – måske endda næsten uartigt – at opfatte dette som individuelle valg med kollektive konsekvenser. Snarere var der tale om et politisk valg om en strukturel ændring, som politiker- ne muligvis ikke selv kunne overskue konsekvenserne af. Fisker- ne blev trods alt kompenseret med indtægterne fra salget, men lokalsamfundet i Lildstrand oplevede også en række negative konsekvenser, som ikke på sammemåde er blevet kompenseret. Landingspladsen og Lildstrand som levende kystsamfund Når der spørges ind til, hvilket kystsamfund Lildstrand var, mens der stadig blev fisket, så afviger beskrivelserne meget fra det, man møder i dag. Fiskerne fra Lildstrand giver udtryk for, at der omkring fiskeriet opstod en lokal kystfiskerkultur, hvor der gen- nem arbejdet opstod en stærk følelse af tilhørsforhold til havet og kystsamfundet. Som McDowell fremfører, så er denne type erhverv med til at binde lokalsamfund sammen og knytte bånd gennem arbejdets fysiske og risikofyldte karakter; værdier som man også i fritiden mødtes omkring. 39 Både fiskere og beboere gav udtryk for, at kystsamfundet dengang var tættere knyttet sammen på grund af fiskeriet og de sociale interaktioner, dette førte med sig. Spørges fiskerne om, hvor dagligdagen udspillede sig, så var svaret entydigt: De fortæller alle om landingspladsen som kyst- samfundets centrale mødested, dog primært for mændene. På landingspladsen kom byens mænd for at arbejde og for at socialisere; blandt fiskerne var der en opfattelse af, at fiskeriet var mere en livsstil end blot et arbejde. Erik, der er tidligere fis- ker, fortæller om landingspladsen som mødested på følgende måde: “ Der var ikke en dag, hvor man ikke var dernede. Skulle du ikke fiske, så var der måske nogle andre der skulle, så det var dér, man var“ . Som Massey argumenterer, så kan oplevelsen af at være mand eller kvinde i samme område være meget forskellig alt efter, hvem der oplever det. 40 Som sted var Lildstrand gennem fiske- riet tilknyttet en kønslig rumlighed og skabte en bestemt måde at være mand eller kvinde på i det område, hvor roller, fiskeriets struktur og arbejdsforhold formede lokalsamfundet og skabte