Sjæklen 2018

58 Da FKA-systemet blev indført i 2007 var Lildstrands fiskere der- med allerede under pres. Lildstrands fiskere (eller mere præcist fartøjsejere) tildeltes kvoteandele baseret på historisk fiskeri, men for flere var de tildelte kvoteandele i udgangspunktet ikke store nok til at fortsætte fiskeriet på en rentabel måde. Valget stod dermed mellem at sælge kvoteandelene – og forlade fiske- riet – eller optage lån til at opkøbe kvoteandele fra andre fiskere – og satse på fiskeriet . Blandt Lildstrands fiskere opfattedes de nye muligheder for at ekspandere imidlertid ikke som afgøren- de. En del af fiskerne var allerede forgældede, og eftersom flere af dem var oppe i årene, virkede det ikke attraktivt at gældsæt- te sig yderligere. Især ikke i en situation, hvor en lang årrække med lave kvoter og en stram fiskeriforvaltning ikke gav grund til optimisme, noget der også noteres af Høst som en generel tendens i forbindelse med FKA-systemet. 37 Omvendt var der også et vist træk ud af fiskeriet. Først og frem- mest, så skabte FKA-systemet en unik mulighed for at komme ud af fiskeriet med panden hævet – og måske med en pose pen- ge i hånden. Indtægterne fra kvoteandelene kunne bruges som startkapital til noget nyt – som eksempelvis et røgeri, som i Pe- ders tilfælde – eller i hvert fald sikre, at man kunne prøve noget andet uden at slæbe gammel gæld med sig. Peder formulerede det således: ”Jeg tror, at mange så det som en vej ud. Mange havde dårlig økonomi og skyldte penge. Så kunne man jo få et job på land i et slagteri eller noget. Det var bedre, end hvad man kunne tjene på fiskeriet.” Det fremgår imidlertid af interviewene, at pres-fak- torerne føltes stærkere end det mulige træk fra noget nyt og andet. Ingen af de interviewede fiskere stod i udgangspunktet med en veldefineret eller urealiseret drøm om at være andet end fisker. Landingspladsen i Lildstrand i 2018. Foto: Jeppe Skovgaard Brandtoft