Sjæklen 2018

57 der var opbundet på aktiviteten, også ændres og eventuelt helt dekonstrueres (opløses). 26 Forsberg har forsket i ’kønskontrakter’ i Sverige og afdækket markante forskelle mellem landets urbane og rurale områder. 27 En kønskontrakt kan forstås som en uformel rollefordeling mellem mænd og kvinder, der kan komme til udtryk i form af varierende deltagelse på arbejdsmarkedet, i politik og i dag- ligdags gøremål. I områder præget af naturressourcebaseret primærproduktion dominerer ofte en traditionel kønskontrakt, der (let forsimplet) indebærer, at manden er hovedforsørger på arbejdsmarkedet, og kvinden står for at holde hjemmet. Et fællestræk for de nordiske udkantssamfund er endvidere, at kvinder primært arbejder i den offentlige sektor og mænd i den private sektor. 28 Familiestrukturen kan være patriarkalsk, og i disse områder har udflytningen oversteget tilflytningen, især for kvinder. 29 De maskuline aktiviteter og erhverv kan eksem- pelvis indebære hårdt fysisk eller risikofyldt arbejde, der knytter mænd sammen i et stærkt fællesskab både i arbejdstiden og fritiden. Således kan der skabes steder med en maskulin solida- ritet , ligesom der disse steder, hvor de maskuline værdier er i højsædet, kan tales om en maskulin rumlighed . 30 Når steder er under forandring, udvikling eller afvikling, så vil den kønslige rumlighed således også forandres sammen med de aktiviteter, der skaber de sociale relationer og det kønslige rum. 31 Jobmulighederne i primærproduktion indskrænkes i disse år, ikke mindst efter finanskrisen. 32 I relation til fiskeriet opleves en lignende reduktion i jobmuligheder grundet sektorens øge- de koncentration og konsolidering; i Danmark til dels knyttet til FKA-systemet. Traditionelt maskuline job er forsvundet i højere grad end feminine. Ligeledes er de maskuline job (og fritidsak- tiviteter) i højere grad bundet til en bestemt lokalitet, hvorfor mænd ikke oplever sig som ligeså mobile som kvinder. Denne ulighed i yderområderne har blandt forskere, der undersøger periferi og køn, ført til brugen af begrebet mancession som en pendant til det kønsneutrale ’recession’ (tilbagegang). 33 Der kan i periferiens samfund opstå en melankolsk maskulinitet , hvor de tidligere maskuline værdier ikke kan udleves gennem det hårde fysiske arbejde og erhverv, der var med til at give identitet og give lokalsamfundet dets kultur. Resultatet kan være en tom- hedsfølelse blandt mænd, men det medfører også en mere generel kulturel erosion i periferiens isolerede samfund. 34 Af danske eksempler fra forskningslitteraturen kan Jens Fiskers “ Produktionen af en lokalitet i udkanten: Frederikshavn gennem tid og rum ” fremhæves. Frederikshavn beskrives som en maskulin udkant med en stærk maritim kulturhistorie, men disse erhvervs betydning er gennem historien blevet mindre. Der opleves en tilbagegang i de maskuline værdiers betydning for byen og for stedet, hvilket igen påvirker stedets rumlighed. 35 Analyse: Opbruddet i Lildstrand Inden opmærksomheden vendes mod det centrale forsknings- spørgsmål, er det på sin plads med en beskrivelse af de om- stændigheder blandt Lildstrands fiskere, der i løbet af meget kort tid efter 2007 førte til nedlukningen af fiskeriet fra det lille fiskerleje. Vores undersøgelse afdækker i tråd med Johnsen og Vik både bevæggrunde, der kan karakteriseres som ’pres’ ud af erhvervet såvel som ’træk’ mod samfundets andre muligheder. 36 Især forringede arbejdsvilkår og indtjeningsmuligheder i erhvervet opfattedes i opløbet mod og tiden omkring FKA som noget, der skabte et pres mod at forlade dette. Af samtlige interviews med tidligere fiskere fremgår det, at fiskeriforvaltningen og de skrumpende kvoter opfattedes som en barriere i forhold til at skabe tilstrækkelig stor omsætning til at kunne se en fremtid i fiskeriet. Også i Lildstrand genfinder vi dermed den skepsis over for forvaltningen, som fiskere – berettiget eller ej – er vidt kendt for. Holger, tidligere fisker, formulerede det således: “ De skal lade være med at blande sig derinde. De har ikke en skid forstand på det. Hvad fisk, der er i havet, finder de aldrig ud af! Vi har aldrig oplevet, at der er så lidt fisk som de påstod derinde.“ Uanset hvordan det vendes og drejes, så repræsenterede situationen for Lildstrands fiskere et pres mod at forlade fiskeriet – omend nogle måske opfattede det mere som et forvaltningsskabt pres end skabt af reel overkapacitet.