Sjæklen 2018

56 produktbaseret fiskeriafhængighed til en mere kulturarvsbase- ret fiskeriafhængighed, der i højere grad funderes på turisme. Den eksistentielle fiskeriafhængighed opleves i samfund, der er isolerede inden for deres egen region, og hvor der optræder få alternativer til fiskeriet. Det er steder, der har bestået i kraft af havet som ressource til beskæftigelse og levebrød. Fiskeriet er afgørende for sammenhængskraften, og hvis fiskeriet stop- per, så vil folk med tiden forlade kystsamfundet. 21 Over for det- te beskriver Brookfield, Gray og Hatchard 22 en ’virtuel’ fiskeriaf- hængighed, hvilket vanskeligt kan oversættes præcist til dansk. Essensen er dog, at man trods faldende fiskeriaktivitet søger at opretholde stedets identitet som et fiskeriafhængigt samfund; der er imidlertid i vid udstrækning i realiteten tale om ’bran- ding’, og det egentlige mål er at bruge den kulturelle arv fra fiskeriet til at få succes i andre sektorer, primært turisme. Steder, køn og udkantens mandlige recession Et andet væsentlig teoretisk bidrag til vores forståelsesramme får vi fra feministisk geografi, der leverer forskellige perspek- tiver og indsigter til at undersøge sammenhængen mellem steder, deres rumlighed (eller atmosfære) og deres forbindelse til køn 23 . 24 Et sted er ikke statisk, men består af en samling af netværk opbygget af sociale relationer, der er bundet op på stedets aktiviteter. 25 De sociale relationer vil blive oplevet og fortolket forskelligt alt efter hvem, der er en del af dem, og hvil- ke positioner, de har i relationerne; en ung kvinde i en landsby eller et kystsamfund vil ikke opleve stedet på samme måde som en mand. Det skyldes, at de værdier og den kultur, der bliver dyrket, kan være af en bestemt kønslig (f.eks. maskulin) karak- ter og dermed give stedet en bestemt (f.eks. maskulin) kønslig rumlighed. Ændres stedets aktiviteter, vil de sociale relationer, Thorupstrand, 2013. Et af få kystsamfund, der har formået at klare sig igennem strukturforandringerne. Foto: Kristen Ounanian.