Sjæklen 2018

51 1 Fødevareministeriet 3. november 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. I Grundlag Formålet med aftalen er inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik at skabe grundlag for en ny regulering af det danske demersale fiskeri m.h.p. at, • den enkelte fisker får bedre mulighed for at drive et fiskeri, der passer til hans fartøj og fangstmetoder, • sikre fiskeriets samlede indtjeningsgrundlag, • iværksætte og udvikle et reguleringssystem, der fremmer en mere bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene, først og fremmes ved at begrænse udsmid af fisk, Endvidere skal aftalen skabe langsigtede rammer for det pelagiske fiskeri og industrifiskeriet. II Ny Regulering for det demersale fiskeri Der gennemføres en ny regulering for torsk, tunge, rødspætter, jomfruhummer, mørksej, kul- ler og dybvandsrejer i alle danske farvande, for kulmule og pighvar i Nordsøen, for havtaske i norsk farvand, samt for brisling for fartøjer i det demersale fiskeri og for sild og laks i Øster- søen. Andre bestande kan blive aktuelle på et senere tidspunkt. Reguleringen gælder for alle registrerede erhvervsfiskerfartøjer, der fisker på et kommercielt grundlag. Reguleringen sker i form af en ordning med fartøjskvoteandele (FKA), der hvert år udmøn- tes i årsmængder for det enkelte fartøj. Ordningen gennemføres med et 8-årigt opsigelsesvar- sel, således at der ikke er tale om en permanent overdragelse. Spørgsmålet om opsigelses- varslet og om ordningen i øvrigt skal evalueres inden 5 år fra ordningens ikrafttræden. Der gives mulighed for at sammenlægge fartøjer og kvoteandele. Ved sammenlægning skal fisken følge tonnagen. Der fastlægges en øverste grænse for det antal fartøjer, som den enkel- te fisker må have betydende interesse i. Parterne er enige om, at grænsen fastlægges efter nærmere drøftelse med erhvervet. Der gives mulighed for puljefiskeri, hvor de deltagende fartøjers fangstmængder indgår i pul- jen, hvor de udnyttes efter indbyrdes aftale mellem fartøjerne. Fartøjer, der ikke ønsker at udnytte mulighederne for sammenlægning eller puljefiskeri, fi- sker på de årligt tildelte årsmængder. Der gives endvidere mulighed for • en ”oprydningsrunde” før etablering af den ny regulering, hvor fartøjerne kan bytte kvoteandele primært m.h.p. at samle fartøjets fiskeri i færre farvande. • en bytteordning, hvor fiskerne inden for det enkelte kvoteår kan bytte fangstmængder mellem fartøjerne. Bytteordningen gennemføres efter faste bytteforhold mellem de forskellige fiskearter og uden direkte kontakt mellem modtager og overdrager. Der etableres en fiskefond til at gennemføre kvotebytter med andre EU lande og til udvik- lingsorienterede formål fx hjælp til yngre fiskere. Fonden tildeles kvoteandele for de vigtigste bestande, før fastlæggelsen af kvoteandelene til de enkelte fartøjer. Ufordelte mængder kan i løbet af kvoteåret tildeles forholdsmæssigt til FKA systemet. Kvotemarkedet er i dag det centrale instrument i fordelingen af fiskemuligheder mellem personer og forskellige egne af Dan- mark. FKA-systemet repræsenterede et paradigmeskift i forhold til det tidligere forvaltningssystem – rationsfiskeriet , der var bå- ret af principper om fri og lige adgang, 3 om end kritikere nok kunne hævde, at rationssystemet var endt med i vid udstræk- ning at fordele fattigdom frem for rigdom som følge af den ved- blivende overkapacitet. Ud fra et økonomisk perspektiv skulle FKA-systemet sikre, at de mindst effektive fiskere kunne sælge deres kvoter og dermed forlade erhvervet, mens de mest effek- tive ville fortsætte, opkøbe kvoter og skabe sunde forretninger. 4 FKA-systemet førte som antaget til, at mange fiskere solgte deres kvoter, og disse blev – som forventet – koncentreret på færre fiskere og færre aktive fartøjer. Som det fremgår af grafen s. 52, faldt antallet af beskæftigede i dansk fiskeri fra over 4000 i 2003 til under 1750 i 2014. Det viste sig imidlertid også hurtigt – med Thorupstrand som en særlig undtagelse 5 , at købekraften ofte ikke fandtes i de mindre kystsamfund men snarere i de større havne. Og i de tilfælde, hvor der var købestærke fiskere lokalt, gav det i lyset af strukturændringerne og forskydninger- ne alligevel mest mening for dem at søge mod større havne. Som resultat heraf blev kvoterne oftere solgt (eller flyttet) ud af de små kystsamfund, end de blev købt (eller flyttet) ind , hvilket i årene efter 2007 førte til en markant ændret regional fordeling af kvoter og koncentration af disse i et mindre antal større hav- ne 6 . Ændringen i den regionale fordeling af fangstmuligheder Fra virksomheden Fornæs i Grenaa, hvor mange fiskefartøjer endte deres dage. Foto fra omkring 2003. Foto: Troels J. Hegland Side 1 i den politiske aftale, der førte til FKA-systemet. Kilde: dr.dk , 08-10-2018.