Sjæklen 2018

50 Prolog Man kører til vejs ende for at nå til Lildstrand. Bogstaveligt talt. Med en utæt udstødning føles det som om, man har trukket by- ens støj og larm med til Lildstrand. Lige indtil man slukker mo- toren: Den eneste lyd, der denne forårsdag bryder stilheden, er havets brusen. Her er stille. I forbindelse med mit geografistudie på Aalborg Universitet, er jeg 1 taget til Lildstrand, ud i det nogen kalder ’udkantsdanmark’ og andre ’vandkantsdanmark’, for at blive klogere på, hvorfor der ikke længere fiskes fra det lille fiskerleje, og hvad det har gjort ved det lille samfund. Det er den undren, der har drevet mig helt herud, hvor busserne for længst er stoppet med at køre forbi. Hvor der ingen børn er. Hvor alle huse, der sættes til salg, købes af turister. Her hvor de fleste fiskere er flyttet væk, og lan- dingspladsen ligger øde hen. Man fornemmer, at hvad der nu fremstår som teaterkulisser har lagt scene til megen aktivitet. Men i dag står det meste underligt tomt. Peder 2 , der ejer røgeriet i byen, er selv tidligere fisker og ernæ- rer sig nu ved at sælge fisk til de turister, der kommer forbi. I hans baghave ligger Marie. Det er hans pensionsopsparing. En gammel havbåd, der står på en trailer, hvor græsset for længst har opslugt hjulene. Båden har tilknyttet kvoter, der lejes ud for en god indtægt hvert år; men båden ligger stille. Det er hans anden båd. Den første solgte han – som de fleste andre fiskere fra Lildstrand – tilbage i 2007, hvor det nuværende kvotesystem blev indført. Nu venter Peder og Marie på, at prisen bliver rigtig. Måske kommer Marie ud at sejle igen? Det står meget hurtigt klart, at forandringerne i Lildstrand har været omfattende, og mine tanker henledes på Vagn og Vaga- bondernes sang “Hvide Sande” fra en gang i 1990’erne, hvor omkvædet lyder: “Ak, Men Fisken Kom På Ration Og Min Kutter Kom På Auktion Så Nu Har Jeg Kun Minderne Tilbage Om De Gode Gamle Dage” Sangen handler ikke om det nye kvotesystem, men derimod om 1990’ernes rationsfiskeri – en hård tid for mange fiskere. Sangen handler også om en særlig livs- eller lokalsamfundsform, der er under pres i periferien af Danmark. Den handler om kystsam- fund, hvor levegrundlaget kan forsvinde ganske hurtigt – og på sin vis handler den også om steder som Lildstrand. I denne artikel vil vi forsøge at belyse, hvad der er sket i Lildstrand i de senere år, og hvordan det har ændret det lille samfund. Opbruddet og det nye forvaltningsregime I 1990’erne og starten af det nye årtusinde led store dele af dansk fiskeri under overkapacitet og overkapitalisering. Der var igennem de foregående årtier blevet opbygget for stor fangst- kapacitet i forhold til et ressourcegrundlag, der havde været vigende til dels pga. for stort pres fra en for stor flåde: for man- ge både og fiskere jagtede for få fisk. Dette havde skabt en si- tuation, hvor mange fiskere på den ene side havde svært ved at få forretningen til at løbe rundt, modernisere eller udskifte fartøjet, men på den anden side også var gældsat i en grad, der gjorde det vanskeligt at forlade fiskeriet på fornuftig vis; i stedet klarede man sig så godt, som man nu kunne. Forvaltningsmæs- sigt forsøgte man blandt andet at afhjælpe problemet via de navnkundige ophugningsrunder, hvor fiskefartøjer blev taget ud af drift med offentlig støtte. Men den fundamentale ubalan- ce bestod. I lyset af de vedblivende balanceproblemer indførte man i 2007 et nyt forvaltningssystem i det demersale fiskeri (fiskeri primært efter arter tilknyttet til havbunden så som torsk og rødspætte), herunder det danske kystfiskeri. Dette skete på baggrund af indledende forsøg med individuelt overdragelige kvoteandele (IOK) i det pelagiske fiskeri (fiskeri i de frie vandmasser primært efter stimefisk som sild og makrel). I meget korte træk gav det nye system med fartøjskvoteandele – FKA-systemet – de enkelte fartøjsejere ejendomslignende råderet over en nærmere be- stemt andel af de danske kvoter for forskellige arter baseret på fartøjets historiske fangster. Fiskerne kunne herefter – inden for de rammer lovgivningen udstak – sælge, købe og leje kvotean- dele af hinanden samt bruge disse kvoter som sikkerhed for lån.