Sjæklen 2018

44 Struer mistede sin tilladelse til at være depot- og kontrolsted for østers. Apoteker Theilmann Friis flyttede østersdepotet og alle aktiviteter forbundet med østersfiskning til Nykøbing Mors. 77 Eventyret med den eksklusive spise og med Struer som centrum var hermed slut. Den 23. oktober skrev Struer Avis spydigt: ”…det er Nykjøbing der har Æren af at sidde inde med entreprenan- te Mænd, der have forstaaet at tage Sagen op til Byens Gavn. Der er mange Hænder, der beskæftiger sig med Østersfiskeriet, og bety- delige Summer, der derigjennem tilflyder Byen og kommer det Hele til Gode,…” 78 I månederne der fulgte kunne man læse i Struer Avis, at østers- fiskerne ønskede erstatning for deres skraberedskaber. Nu hav- de de henlagt deres redskaber i fem år, og de havde ventet at kunne anvende dem igen, når østersfiskeriet igen blev lovligt. Dette blev dog ikke tilfældet, da man i mellemtiden var blevet bevidst om, at østersskrabning var skadelig for ynglen. For fremtiden skulle østers fiskes med brile eller med dykkere. 79 ” Det maa derfor paaskønnes, skriver ”Morsø Fblk” at Folketings- mand Ravn under Finanslovens 1ste Behandling i Folketinget stil- lede Forespørgsel til Ministeriet, om det kunde ventes, at Fiskerne vilde faa Godtgørelse for deres ubrugeliggjorte Redskaber. Thi ved denne Forespørgsel er Sagen bragt frem igen. Hr. Estrup lovede da ogsaa, hvis der indkom et Andragende derom, at tage et saadant under nærmere Overvejelse. Nu er det altsaa Fiskernes egen Sag at Paatale deres Krav. Dette kan ske ved snarest mulig at indsende et Andragende til Finansministeriet om Godtgørelse for deres Østers- skrabningsredskaber og faa dette underskrevet af saa mange som muligt af dem, der har saadanne Redskaber.” 80 Den 17. februar 1890 opfordrede Struer Avis østersfiskerne ved Limfjorden til at skrive lignende anmodninger om erstatning til finansministeren. Om dette faktisk skete, er uvist, ej heller har det været muligt at finde en beskrivelse af en fiskerfamilie, der faktisk fik en erstatning. Den 7. marts 1890 bragte Struer Avis en meddelelse om, hvad der ville ske, hvis en båd blev taget med ulovligt fiskegrej. Grej uden værdi konfiskeredes, og redskaber med værdi bortsolgtes på auktion. 81 Dette bringer os tilbage til den dramatiske udåd, der blev gjort mod opsynsmanden ved østersfiskeriets båd, citeret i denne ar- tikels manchet. 82 Det er en mulighed, at tålmodigheden slap op hos østersfiskerne i Struer, hvorefter de ødelagde opsynsmand D. C. Sørensens båd. Først var fiskerne blevet forhindret i at høste østers til privat fortjeneste, hvorefter Limfjordens østers- banker blev fredet i en periode på fem år – hvorefter fiskerne igen måtte sadle om, da Struer ikke længere fungerede som landingssted for østers. I den følgende tid blæste der nye vinde i Struer. Østerspakhuset blev solgt i 1893 til Konsul Schou for 700 kr., og der fulgte både fiskeredskaber og en del fartøjer med i handlen. 83 Pakhuset blev senere forvandlet til et fiskefrysehus med interesse i at trans- portere fisk med byens jernbane. 84 I 1897 berettedes det, at østerspakhuset nu blev til et fiskerøgeri. Fiskehandler Hofmann Mehlsen stod for dette projekt, og han havde hyret en Flensbor- ger som Røgemester. Det gjorde han så godt, ”at enhver Fiske- kenders Tænder maatte løbe i Vand . ” 85 Struer sadlede i den efterfølgende tid om fra at være centrum for østersfiskeriet til at blive førende inden for fiskeeksport. Fi- skeeksportør Chr. Mikkelsen havde bygget sit eksportfirma op lige siden jernbanens åbning i 1865, og ved sin død i 1893 var han den største eksportør i Limfjordsområdet overhovedet. I dag kan man stadig se hans prægtige bygning, hvor Sønder- gade og Østergade mødes. De tre etager og hjørnetårnet vidner om en tid, hvor fiskeeksportører tjente rigtig mange penge. 86 I 1917 så fisker Niels Thorgaard tilbage på Struer som østers-by og berettede til redaktør ved Struer Dagblad, J.J. Krarup: ”De ældre passionerede Østersspisere i Struer kan næsten faa Ve- modstaarer i Øjnene, naar de mindes den herlige Tid, hvor de ved