Sjæklen 2018
43 11. december 1889, hvor det offentliggjordes, at østersfiskeriet var blevet bortforpagtet til Hr. Tonning, der var driftsbestyrer af østersfiskeriet ”Norge” i Christiania. En parthaver i østersfiskeri- et var apoteker Theilmann Friis fra Nykøbing. I en opfølgning to dage senere skrev Struer Avis, at det privat var sagt dem, at der arbejdedes på at tage fiskeristationen fra Struer og lægge den til Nykøbing på Mors. Avisen opfordrede alle Struers ledende mænd til at sætte sig i bevægelse for at bevare denne vigtige forretning i Struer. 74 Den 3. januar 1890 skrev Struer Avis, at det bestemte depotsted for østers var Frederikshavn for fladstrandsbankerne og Struer for fiskeri i Limfjorden. Men avisen sluttede igen med en opfor- dring: ”I Kontrakten er altsaa Struer, som tidligere omtalt, forsat som De- potsted for Østersfiskeriet i Limfjorden, men hermed maa man ikke slaa sig til Ro, da det er bekjendt nok, at der vil blive arbejdet ihær- digt paa at faa det forlagt til Nykjøbing. Kan der derfor fra Struers ledende Mænds Side gjøres Noget for at bevare Depotet i Struer, bør det gjøres i Tide.” 75 Allerede otte dage senere gav finansministeriet depotstedet vi- dere til Nykøbing, og Struer Avis tilføjede: ”Vi har gjentagne Gange opfordret Mænd i Struer til at tage kraftigt fat for at modarbejde denne Flytning af Depotet, og det er os ogsaa bekjendt, at der er foretaget Skridt i saa Henseende, men det synes altsaa som om disse ere foretagne for sent.” 76 < Jonas Collins østerskort fra 1871. Collin 1871. Besætningen på båden ”Prøven”, der var del af østersfiskeriet, da det var på sit højeste i Struer. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Struer.
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=