Sjæklen 2018

39 nen, hvorfra østersene blev losset ind i et stort bassin, der kald- tes østerskælderen. Frisk vand fra fjorden blev tilført østersene via en mølletrukken vandsnegl. På selve havnen lå østerspakhu- set, hvor østersene blev pakket i trækasser – såkaldte fustager. Selskabet anskaffede sågar et dampskib, der fik navnet ”S/S Struer” – kaldet ’østersdamperen’ – hvis besætning hovedsage- ligt var mænd fra byen. Ombord var blandt andet kaptajn Jens Lund, styrmand og fyrbøder Jacob Lassen og Daniel Knudsen, der senere skulle blive havnefoged i Struer. 49 ”Forsøget”, ”To Brødre”, ”Petrine”, ”Lykkens Prøve”, ”Prøven”, ”Søfrøkenen”, ”Fem Brødre”, ”Nordsøen” og ”Güldin” var alle eksempler på bådenes navne, der med besætninger drog ud på Limfjorden fra september til april, hvor det var tilladt at skrabe østers. 50 I 1871 var 35 både fra Struer beskæftiget med at skra- be østers, hver med en 2-mandsbesætning. 51 ”Det Kjøbenhavnske Fiskeselskab” formåede i løbet af meget kort tid, at gøre sig upopulære blandt den lokale befolkning, østersfiskerne, den landsdækkende presse samt fiskeribiologer- ne. Når østersfiskerne i Struer var utilfredse, skyldtes det, at sel- skabet havde nedsat deres i forvejen sparsomme løn med 20 %. I forvejen var østersfiskeri en fysisk hårdere levevej end en al- mindelig fiskers arbejde, og dertil kom, at fiskerne selv skulle investere i kostbare fiskeredskaber. 52 Østersfiskerne i Struer svarede igen ved at gå i strejke. I Thisted, Nykøbing og Struer forlangte fiskerne deres betaling forhøjet fra 42 til 64 skilling for hver 100 østers. Bankerne var blevet øde- lagt ved for hyppig skrabning, og det besværliggjorde fiskernes arbejde. Østersudbyttet var stærkt formindsket, og det krævede mere af den enkelte fisker at skaffe østers til ”Det Kjøbenhavnske Fiskeselskab”. Da fiskernes lønninger var sat efter, hvor mange østers de skrabede, så kunne nedgangen i antal fiskede østers i sidste ende ses ud af fiskerens løn. 53 Men de strejkende fiskere måtte opgive deres forehavende. Som straf beholdt fiskeselska- bet 4 skilling af deres løn for hver 100 østers, som et depositum mod gentagelse af fremtidige arbejdsnedlæggelser. 54 Limfjorden var ikke det eneste sted i Danmark, hvor man fiske- de østers i disse år. Til sammenligning skal nævnes en vigtig kilde: Det er et lille hæfte, der befinder sig i Landesarchiv Schles- wig-Holstein, der bærer titlen Austernfischen . 55 Det var Cornelius Peters, der i årene 1860 – 1863 hjalp sin bror Roluf med østers- fiskeri. Senere skulle han købe sin egen østersbåd, hvorpå han igen noterede omkring samme fra 1867 til 1869, hvor Peters stoppede som østersfisker for i stedet at blive opsynsmand. 56 Cornelius Peters var meget omhyggelig og noterede nøgternt fangstens omfang, østersbankens lokalitet samt indtægt. Det lille hæfte beskriver kun østersfiskeriet på bankerne ved øerne i Vadehavet, men det giver et godt indblik i østersfiskeriet i al- mindelighed. Ud fra tallene slutter Rheinheimer, at det egent- lige østersfiskeri begyndte i september og sluttede i april, men at sæsonen i enkelte tilfælde også kunne strække sig helt ind i maj. 57 I august måned gennemså fiskerne bankerne, hvorefter de gik i gang med at skrabe østers i midten af september. 58 I november måned skrabede fiskerne østers næsten hver dag, hvilket var dobbelt så mange dage som i eksempelvis oktober Daniel Knudsen var med om- bord på østersdamperen, og han blev senere havnefoged i Struer. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Struer.