Sjæklen 2018

36 Straffen for østerstyveri var i første omgang bøder, konfiskation og strafarbejde i jern. Men i 1720 blev straffen sat op til en for- dobling af bøderne, og blev man grebet i østersfiskeri for tredje gang, så kunne det sågar medføre dødsstraf. 27 Christian VI gav i det nedenstående citat udtryk for, at det var med livet som indsats, hvis man forsøgte at stjæle østers. Kongen gav pensio- naires ret til at visitere suspekte både og vogne, og hvis ejeren af fartøjerne nægtede at få båden gennemset, så havde kontrol- løren ret til at skyde med skarpt. ”Og som vi allernaadigst have bevilget og tilladt vores Pensionai- re, for at forekomme ald Undersleb, en alleene maae selv eller ved hands Fuldmægtiger og Folk paa alle fordægtige Stæder, hvor ham behager, og nogen Tilførsel enten er skeed, eller kunne skee, deslige- ste og Fragt-Vognene og Fartøjerne, men endog til Østers-Bænkens Vitterlighed, og for at afværge Østers-Tyveriet, meddelt hannem en Commission, at holde smaa armerede Fartøjer til at krydse paa Strømmene og alle forekommende fordægtige Fartøjer og Skibe at visitere efter den hannem meddeelte commissions videre Indhold, og hvis nogen paa hans Begiering og Advarsel en skulde vilde tillade saadan visitation, men sig derimod at sætte, maa hand dem dertil tvinge med skarpe Skud: Altsaa ville vi allernaadigst, at alle og en- hver sig derefter allerunderdanigt skal vide at rette og forholde, og i fald nogen sig skulle understage saadan fornøden visitation være sig paa Vandet eller paa Landet at hindre eller sig derimod at sætte, haver hand sig en alleene selv at tilskrive, om hand derved dødeli- gen bliver faargjordt, men hand skal endog andre til Exsempel uden ald Naade Straffes med Karren, eller og efter Omstændighederne med Livet.” 28 Østerstyveriet var med livet som indsats fra 1720 og i tiden frem. I 1849 hvor enevælden overgik til folkestyre, forsvandt østers- monopolet ikke. Loven fortsatte nu blot med staten som myn- dighed. 29 Da adjunkt Arthur Feddersen fra Viborg 30 en søndag aften i 1883 holdt foredrag om fiskerisagen på Hansens Hotel i Struer, karakteriserede han statens monopol på udnyttelse af østers som ubillig . Han opfordrede til at gøre fiskeriet så frit som muligt og komme denne eneret til livs. 31 En lov skabt i slutningen af 1500-tallet med sigte på et helt andet sted i Danmark (Riberhuus Lehn) gjorde sig følgelig gældende 300 år senere i Limfjorden. Som skrevet så gjort; det kongelige regale fra 1587 – og de efterfølgende tilføjelser til loven gennem tiden – gav staten eneret på østersplukning. Staten sikrede sig hermed, at private fiskere uden tilladelse fra staten ikke længe- re kunne høste og sælge østers. 32 Østers var ikke ene om at repræsentere den statslige interes- se i fiskeriet. I midten af 1800-tallet kom statens interesse i de marine ressourcer også til udtryk ved, at fiskerikonsulent (og skuespiller) A. J. Smidth i årene 1859-63 rejste rundt langs de indre danske farvande med dæksbåd ”Kalifen” samt til vogns eller fods langs Vestkysten. Smidth beskrev detaljeret fiskeriet i rapporter til Indenrigsministeriet, og i dag er hans arbejde de eneste kilder, der samlet giver et indblik i de danske fiskerier i midten af 1800-tallet. A. J. Smidths arbejde skulle have lagt grun- den til Danmarks første nationalt dækkende fiskerilov, 33 men lovarbejdet blev afbrudt med udbruddet af krigen i 1864, og det blev i stedet andre kræfter, som gennemførte lovarbejdet frem til 1888. Men den statslige interesse i fiskeriet i Danmark ses tydeligt i kraft af Smidths og hans efterfølgere på feltet. Retten til at fiske østers i Limfjorden blev i første omgang bort- forpagtet i tre år. Konsul Steenberg i Nykøbing Mors, kammer- råd Lykke i Thisted og justitsråd Claudi i Lemvig blev de første forpagtere. Senere blev Steenberg eneforpagter fra 1857 til 1861. 34 For 322 daler om året kunne han fiske østers – og det skulle vise sig at blive begyndelsen på Østerskompagniet. 35 I 1861 deltes fjorden i fem dele, der for en tiårig periode forpag- tedes af højestbydende. Tredje afdeling, der omfattede Salling- sund til Struer, gik til konsul Steenberg. 36 M. Aaberg berettede, at forpagterne for de fem områder i Lim- fjorden ikke havde noget særligt godt udbytte ud af østersfiske- riet, men i perioden 1861-1871 steg høsten af østers massivt. Det gjorde alle forpagterne rige i løbet af blot en 10-årig periode. 37