Sjæklen 2018

28 af båden, enten af enken selv eller boet efter hende, og de to ejere har i den forbindelse ladet båden ombygge fra dæksbåd til kvase og har samtidig søgt om og fået tilladelse fra toldetaten til at omdøbe båden fra ”Edvard” til ”Lykkens Prøve”. I et sene- re notat i samme rubrik er med rød skrift noteret, at ”Lykkens Prøve” i 1910 blev meldt ophugget, altså efter mere end 50 års sejlads, først som lodsbåd, siden som åben båd og dæksbåd og sidst som fiskekvase. Diskussion Er der overensstemmelse mellem den i Nakskov toldprotokols beskrevne fiskekvase ”Lykkens Prøve” med løbenummer 8 og Neumanns billede af en fiskekvase med ”N8” malet i mesan- sejlet? ”Lykkens Prøve” fik intet internationalt kendingsmærke, da båden ikke var et handelsskib, men en fiskerbåd. Den måtte derfor ”nøjes” med Nakskovs havnekendingsmærke fra 1884, som var et N, og løbenummer 8 fra protokollen. Båden var klinkbygget som de fleste danskbyggede fiskekvaser, men den manglede en mast i toldvæsenets protokol. Neumanns maleri viser tydeligt både en stor- og en mesanmast. Denne mangel kan skyldes flere forhold, f.eks. at protokolføreren ved ombyg- ningen i 1885 i farten har glemt at rette antallet af master fra en til to, da han efter bådens ombygning fra dæksbåd til fiskekvase indførte ændringerne i tolddistriktets fartøjs- og båderegister. De fleste fiskekvaser anføres i toldprotokollerne med kun en mast. Mesanmasten kan også være isat senere, uden at det blev registreret i toldprotokollen i Nakskov. Kendingsmærket ”N8” er placeret i mesansejlet. Ifølge anord- ningen af 1884 skulle det males i storsejlet på de både, der fiskede i Nordsøen. Det gjorde ”Lykkens Prøve” formentlig ikke, men da tolderne alligevel registrerede båden, burde mærk- ningsreglerne være fulgt og id-mærket malet i storsejlet. Neu- mann var en omhyggelig kunstmaler, af hvis marinemalerier det fremgår, at han pertentligt afbildede skibene i naturtro si- tuationer og gengav selv små detaljer så virkelighedsnært som muligt. Her kan han have taget sig den kunstneriske frihed at male ”N8” i mesansejlet, da storsejlet er taget ned, lige som han har anbragt en vager i forgrunden for at skabe dybde i billedet. Neumanns hensigt har under alle omstændigheder været en- tydigt at sætte et identifikationsmærke på skibet. Det er fisker- båden med netop kendingsmærket ”N8”, han har villet gengive, formentlig fordi de to skippere (ejere) selv har bestilt maleriet. De fleste skibsportrætter blev bestilt og betalt af skibenes reder eller af skibsføreren, og de blev i næsten alle tilfælde afbildet med deres kendingsmærker. Fabrikationen af skibsportrætter var en verdensomspændende industri i 1800- og begyndelsen af 1900-tallet, og næsten hver havn både i Danmark og i uden- landske søfartsbyer havde sin skibsportrætmaler. Konklusion Artiklen dokumenterer ved ovenfor beskrevne eksempel, at man gennem anvendelse af toldvæsenets skibs- og båderegistre- ringsprotokoller, Schous Forordninger, diverse folketællinger, Fiskeriårbogen og Skibslisten fra 1869 og frem kan identifice- re fartøjer på marinemalerier fra 1800-tallet, forudsat at de er mærket, og der ikke er for mange fejl eller forglemmelser i pro- tokollerne. Med en til vished grænsende sandsynlighed kan det konkluderes, at åledrivkvasen ”N8” på Neumanns skibsportræt er den samme båd, som er registreret i Nakskov tolddistrikts båderegister 1867-79 under løbenummer 8 med navnet ”Lyk- kens Prøve” og med ejerne J.P. Nielsen og H.C. Nielsen bosat i Sandby Lindelse ved Nakskov. Det udaterede maleri er udført af Carl Neumann i perioden mellem sidste ombygning af båden i 1885, hvor den blev til åledrivkvase, og Neumanns død i 1891. Carl Neumann Maleren Carl Neumann (1833-1891) var marinemaler. Han blev både født og døde i København. Søn af regnskabsfører ved in- geniørkorpset Johan Chr. Neumann. Efter sin konfirmation kom han i malerlære, hvorefter han uddannede sig på Kunstakade- miet i København. Han udstillede allerede sit første marinebille- de i 1850, da han kun var 17 år. I 1858 opholdt han sig i England, hvor han malede ”Dansk Linieskib til Ankers ved den engelske Kyst”, som han 1859 vandt præmie for ved en konkurrence ud- skrevet af Kunstakademiet. Han malede siden historiske søbille- der bl.a. fra Slaget i Køge Bugt og Slaget ved Øland og desuden flere billeder fra mindre havnebyer, bl.a. havnen og fiskerlivet i