Sjæklen 2018

26 solgt til udlandet eller ophugget i 1893 eller 1894. Det er heller ikke ”De to Venner”, Neumann har afbildet. Længere inde i Nakskov tolddistrikts første fartøjs- og bådefor- tegnelse fra perioden 1867–1879 findes i bådefortegnelsen un- der løbenummer 8 oplysninger om en ”Aaben Baad” ved navn ”Edward”, bygget i Rødby af fyr på eg (klædningen af fyr og spanterne af eg) og med målebrev udfærdiget 17. april 1868. Ifølge notatet kan bådens bygningstidspunkt ikke oplyses, men det må jo ligge før 1867. Ifølge bådefortegnelsen er fartøjet ud- styret med en enkelt mast. Længden er 24,5 fod, bredden 7,9 fod, dybden 3,3 fod (en fod er ca. 0,31 meter). Drægtigheden 2,84 registertons. Båden blev siden ændret to gange. Længere nede i samme rubrik anføres, at ” Baaden er ombygget ”. Der an- gives intet årstal for denne første ombygning, der alene omfat- tede ilægning af et dæk, idet den ombyggede båd nu beskrives som ”Dæksbaad”, dvs. med halv- eller heldæk. Betegnelsen ”Dæksbaad” er i forbindelse med den anden om- bygning i 1885 med samme skrift og blæktype i rubrikken i pro- tokollen streget over og ændret til: ” nu Fiskekvase ”. Det anføres stadig, at kvasen har 1 (en) mast, er bygget på klink (klædnings- brædderne overlapper hinanden) af fyr på eg, har et dæk, er med middelfyldig bug og glat stævn, og at båden desuden er platgattet (lige afskåret hæk). Det anføres, at ” Inderklædningen er fuldstændig ” (fuldt apteret). Bådens størrelse er: Længde 24,6 fod, bredde 8,0 fod, dybde 2,8 fod. Drægtigheden måles desu- den til 2,84 tons, lig den oprindelige åbne båds tonnage. Det nye målebrev efter ombygningen er dateret Nakskov den 28.4.1885. I samme rubrik anføres, at bådens navn ifølge ”Resolution af 24.4.1885” er tilladt forandret fra ”Edward” til ”Lykkens Prøve”. Et registreret fartøjs navn kunne i reglen kun forandres ved ejer- skifte, og da kun med samtykke fra Overtoldbestyrelsen i Kø- benhavn. Navneskifte besværliggjorde registreringen af fartøjer og sås derfor ikke gerne. ”Lykkens Prøve” fik ikke handelsflå- dens internationale kendingsmærke med de fire signalflag, da fartøjet ikke var en handels- eller transportkvase. Som fiskerbåd fik ”Lykkens Prøve” i stedet som følge af loven om registrering af fiskerfartøjer fra 1884 Nakskovs havnekendingsmærke N og løbenummer 8. Som ovenfor anført skulle havnekendingsmærkerne fra 1884 påmales de fiskerbåde, der ønskede at drive fiskeri i Nordsøen. ”Lykkens Prøve” var en mindre kvase på kun 24,6 fod (dvs. 7,6 meter) og 2,84 registertons, men kunne naturligvis i princippet runde Skagen og fiske i Nordsøen i godt vejr. Kvasen burde da være registreret i Fiskeriårbogen fra 1892 og frem til ophugnin- gen i 1910. Der er imidlertid ikke registreret en eneste fiskerbåd fra Nakskov på fiskeri i Nordsøen førend i 1909. Oplysningerne i Fiskeriårbogens første årgange er som nævnt mangelfulde, det kan være forklaringen. Toldkammeret kan have glemt at indbe- rette, eller også har fiskerbådene fået havnekendingsmærker, selv om der kun var ringe sandsynlighed for, at de sejlede ud i Nordsøen. Administrative hensyn kan som nævnt have gjort sig gældende ved tildelingen af havnekendingsmærket. Ejere af ”Edward” alias ”Lykkens Prøve” Fra midten af 1700-tallet blev indløbet til Rødby Fjord gradvist lukket pga. tilsanding, og Rødbys færgehavn måtte flyttes til ind- løbet ved Kramnitse vest for Rødby, hvor en arm fra Rødby Fjord udmundede. Kramnitse blev herved udgangspunkt for den år- hundreder gamle færgerute mellem Lolland og Femern. 34 Også ved Kramnitse blev der problemer med sandvandring, så i 1851 udstedtemarineministeriet en forordning om, at ”Ved Kramnitze Gab, der danne Indløbet til Rødby Fjord, skal være en Fastlods, som skal holde et til Lodstjenesten passende Fartøj”. 35 Lodsen skulle lede skibsfarten ind gennem dybene mellem revlerne til Kramnitse, og til det job anvendte han den åbne båd ”Edward”. I folketællingen 1860 fra Gloslunde sogn i Lolland søndre her- red, hvor Kramnitse hører til, findes et hus, hvis 58-årige ejer Jens Pedersen oplyses at være både husfader og lods. Han er den eneste lods i sognet. Konen er den 47-årige Mette Cat. Pe- dersen (øjensynlig kaldet Trine). De har tilsammen fire børn, hvoraf den yngste født 1855 hedder Eduard. Han er formentlig opkaldt efter lodsbåden.