Sjæklen 2018

25 Skibslistens vilkårlige angivelse af ”Johanna”s drægtighed, først 12 registertons, dernæst 10 registertons og skibets tilstedevæ- relse på skibslisten, der ifølge overskriften kun skulle registrere skibe over 15 registertons, illustrerer, at reglerne tolkedes for- skelligt på de enkelte toldkamre. Men formentlig har toldkam- rene set en administrativ fordel ved at medtage så mange skibe og både som muligt i toldprotokollerne. Hvorom alting er, så er jagten NBDM ”Johanna” ikke fiskerbåden på Neumanns maleri. Handelskvasen med navnet ”De to Venner” fik i 1873 det nu ledi- ge løbenummer 8 i Nakskov tolddistrikts registreringsprotokol. Ifølge protokollen var kvasen ” strandet ved Kramnitze i Rødby Tolddistrikt i November Maaned 1872, da kaldet ”Heinrich Süse- mihl ” og hjemmehørende i Tyskland, senere indbragt her til Nak- skov, hvor Indførselstolden er erlagt med 15 Rdl. og 45 Sk. den 29. Juli d. A ”. Skibet blev gjort sødygtigt i efteråret 1873. Hvordan det har set ud inden strandingen, ved vi ikke. Men nu beskrives det som havende et halvdæk agter og en mast og at være platgat- tet (lige afskåret hæk). Skibets dimensioner er: Længde 30 fod, bredde 9 fod, dybde 4 fod. Drægtigheden er 8,47 registertons. Det har ifølge protokollen middelfyldig bug og glat stævn, men har ingen inderklædning (aptering, dvs. skotter, borde, køjer m.m.). Det er ” Bygget paa kravel af Eeg ”, dvs. både spanter og klædning (bordene) er egetømmer, og klædningsbrædderne lig- ger kant mod kant og er ikke overlappende. Båden var således ikke klinkbygget, som næsten alle de danskbyggede kvaser var. Skibet betragtedes øjensynligt som handelskvase, idet det fik til- delt internationalt kendingsmærke NKSD, da det var omfattet af 1867-lovens bestemmelse om registrering af indenrigssejlende handelsskibe under 20 registertons. Ifølge skøde dateret Nakskov den 20. oktober 1873 og indskre- vet i registreringsprotokollen var den første danske ejer en fis- ker ved navn Jens Rasmussen bosat i Sandbjerg pr. Nakskov. Han ejede dog kun halvdelen af kvasen, idet fisker Niels Peder Pedersen ligeledes fra Sandbjerg ejede den anden halvdel. Som symbol på samhørigheden døbtes den restaurerede kva- se ”De to Venner”. Samejet varede i 19 år, idet indførelsen af et nyt skøde af 6. december 1892 i protokollen oplyser, at Jens Rasmussen nu er eneejer. NKSD ”De to Venner” findes i Dan- marks skibsliste over handelsskibe i perioden 1874-1878 med oplysningerne: ”De to Venner”, Fiskekvase, hjemsted Nakskov, drægtighed 8½ registertons. Fra 1878-1893 genfindes båden i den officielle handelsskibsliste, hvor kun navnet oplyses, men findes ikke i det tilhørende alfabetiske sejlskibsregister. Skibet findes ej heller i ”Statistisk Oversigt over de indtrufne Søulykker” (udgivet første gang 1896). Hvis disse oplysninger er korrekte, er handels- og transportkvasen NKSD ”De to Venner” enten Udateret maleri af fiskerbåd med id-mærke på stævnen. Her kan man læse ”HS”, men betydningen heraf er usikker. Udsnit af oliemaleri af Oscar Hers- chend (1853-1891). Katalog fra Bruun Rasmussens auktionshus.

RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=