Sjæklen 2018

24 stævnen med oliefarve med mindst 8 cm høje hvide bogstaver på sort grund. I hjemhavnen fik fartøjsejerne udleveret et hav- nekendingsbogstav samt et løbenummer, som skulle ” anbringes [males] iøj nefaldende og tydeligt paa hver Side af Skibets Forstavn 8-10 cm under R ælingen m ed hvid Oliefarve paa sort Grund ”. End- videre bestemtes, at ” ligeledes anbringes de samme Bogstaver og Tal i Oliefarve paa begge Sider af Fartøjets Storsejl umiddelbart over de øverste Reb. De males paa hvide Sejl med sort Farve, paa sor- te Sejl med hvid Farve ”. Fiskeredskaberne skulle ligeledes bære ejerens mærke. I Fiskeriårbogens første udgave fra 1892 findes lister over hav- nekendingsbogstaver, der fra 1884 blev tildelt fiskerbådene i de enkelte tolddistrikter. Esbjerg fik f.eks. bogstavet E, Frederiks- havn FN, mens Københavns kendingsbogstav blev K, Nakskovs N, og Svendborg fik bogstaverne SG. Man bestræbte sig øjensyn- lig på, at kendingsbogstaverne nu skulle minde om hjemstedets navn. Tallet i kendingsmærket kom fra registreringsprotokollen, hvor bådene i nummerrækkefølge blev opført. Flensborg og de øvrige slesvigske havne var naturligvis gledet ud af listen. Selv om den nye registreringsordning var obligatorisk, kunne der gå flere år, inden de nye kendingsmærker blev udleveret og malet på skibene, idet det ofte skete i forbindelse med den obligatoriske ommåling af skibene med fem til syv års mellem- rum. De i 1884 indførte havnekendingsmærker for fiskerbåde er stadig i brug, omend antallet er blevet reduceret, idet flere tolddistrikter er slået sammen. Mærkning af alle fiskerbåde Anordningen af 1884 satte gang i toldstedernes registrering af fiskerbåde, og de holdt sig ikke blot til lovens bogstav, som kun påbød registrering af fartøjer, der fiskede i Nordsøen. De man- ge registreringer også af små både tyder på, at tolddistrikterne i adskillige tilfælde også medtog dem, der kun fiskede i de indre danske farvande, bl.a. åledrivkvaserne. Fra 1892 er fra de for- skellige tolddistrikter bevaret mange registreringsprotokoller, hvor fiskerbåde helt ned til 1,5 registertons er registreret, selv om de næppe alle har rundet Skagen for at fiske i Nordsøen. I 1892 må man være kommet så vidt, at listerne over fiskerbåde fra de forskellige tolddistrikter forekom i så stort antal og var så fyldestgørende, at det gav mening at publicere dem. Fra første årgang af Fiskeriårbogen (1892) bestræbte man sig på at anføre alle de fiskerfartøjer, som fiskede i Nordsøen. Alligevel præges protokollerne her i startperioden af tidsmæssige lakuner og forglemmelser. Et landsdækkende påbud om registrering af alle fiskerbåde, uanset hvor de fiskede, udsendtes først i 1909 som følge af ”Lov om Saltvandsfiskeri af 1907”, men kun for skibe over fem bruttoregistertons. Tre fartøjer fra Nakskov med løbenummer 8 Efter denne lange forhistorie skal vi nu forsøge at finde ud af, om et af tre fartøjer fra Nakskov tolddistrikts registreringsprotokol med løbenummer 8 er fiskerbåden på Carl Neumanns billede. I tolddistrikternes registreringsprotokoller blev løbenumrene genbrugt. Hvis et skib blev ophugget, forliste eller blev solgt til udlandet, blev kendingsmærket inddraget, og løbenummeret i protokollen stod ledigt. Løbenummeret kunne så genbruges ved tilmelding af et nyt fartøj til registreringsprotokollen. Et eksempel herpå er jagt ”Johanna”, der under løbenummer 8 i Nakskov toldkammers første skibsregistreringsprotokol 1867- 1879 er opført som bygget i Nakskov 1868. Skibet fik tildelt internationalt kendingsmærke NBDM, idet jagten i lighed med de fleste andre jagter var bygget som handelsskib. I den første udgave af ”Fortegnelse over Skibe henhørende til den danske Orlovs- eller Handelsflåde” fra 1869 (skibslisten) findes: ” NBDM Johanna, Jagt, Hjemsted Nakskov med 12 Tons Drægtighed ”. Næste udgave i 1871 af skibslisten bærer titlen ”Danmarks Handelsflaade i Aaret 1871”, og omfatter skibe på 15 registertons eller derover. Her nævnes NBDM ”Johanna” på ny som jagt og hjemmehørende i Nakskov. Skibsføreren anføres nu, han hedder J. Hansen. I samme udgave af skibslisten, men nu i havnefortegnelsen over hjemmehørende skibe, nævnes under Nakskov: ” NBDM Johanna, Jagt, Hjemsted Neustadt, bygget 1868 af Eg. Drægtighed 10 Registertons. Ejer J.J. Christensen ”. NBDM ”Johan- na” ophører med at figurere i skibslisten i 1874 og er forment- lig afhændet til Neustadt umiddelbart nord for Lübeck i 1873.