Sjæklen 2018

23 indeholder hovedsageligt registreringer af større handelsskibe, galeaser, brigger, skonnerter og barkskibe, men ikke af mindre fiskerfartøjer. På landsarkiverne kan man finde fartøjs- og både- fortegnelser fra landets forskellige tolddistrikter i den sidste del af 1800-tallet. De er ikke alle påbegyndt i 1867, men de er alle uanset starttidspunktet udsprunget af 1867-loven. Registrering af fiskerfartøjer Det er påfaldende, at kun handelsskibe, men ikke fiskerbåde under 20 registertons nævnes i 1867-loven om registrering. Be- hovet for registrering af de små fiskerbåde, der oftest fiskede kystnært og ikke fjernede sig langt fra hjemhavnen, føltes øjen- synlig ikke stort. Men i såvel Nakskov som Assens tolddistrikter indførte man alligevel mange mindre fiskerbåde i registrerings- protokollen, uden at årsagen angives. Man kan tænke sig, at administrative grunde lå bag. Det var hensigtsmæssigt at have overblik over distriktets samlede handels- og fiskerflåde og af fartøjernes ejere. Nedennævnte kvase ”De to Venner” på 8,47 registertons fik f.eks. kendingsmærket NKSD, da den betragtedes som handels- skib (handels- eller transportkvase), mens nedennævnte fiske- kvase ”Lykkens Prøve” på 2,84 registertons efter anordning af 1884 måtte nøjes med havnekendingsmærket N8, da den kun anvendtes til fiskeri. Mange tolddistrikter indsendte først lister over fiskerfartøjer, da udgivelsen af Fiskeriårbogen begyndte i 1892. Men fx i Esbjerg påbegyndtes registreringsordningen af fiskerbåde tidligere, idet der op igennem 1880’erne ses at have været registreret adskillige fartøjer med E-havnekendingsnum- re. 32 Der eksisterede således et betragteligt antal fartøjer regi- streret som nordsøfiskefartøjer med havnekendingsmærker, da disse i 1892 blev publiceret samlet på en gang i Fiskeriårbogens første udgave. Nordsøfiskere En obligatorisk registreringsordning omfattende ” alle i Kongeri- get hjemmehørende Baade og Fartøjer, der anvendes til Fiskeri i Nordsøen uden for Søterritoriet ” (ikke det helt kystnære jollefi- skeri inden for sømilegrænsen) indførtes i 1884. 33 Formålet var sammen med de øvrige Nordsønationer at tilvejebringe et sy- stem, der kunne lette identifikationen af fiskerbåde (både dan- ske og udenlandske), der f.eks. sejlede ind i andre fiskerbådes fangstredskaber og ødelagde dem, krænkede sømilegrænsen el- ler forliste. Særligt de tyske og britiske bundtrawl, der tynget ned af tunge jernrammer kradsede Nordsøens havbund op og øde- lagde langliner udlagt af danske fiskere, gav anledning til splid. Uanset om fiskerbådene hørte hjemme i nordsøhavne eller hav- ne i de indre farvande, skulle fartøjerne lade sig registrere på hjemstedets (hjemhavnens) toldsted, hvis de fiskede i Nordsø- en. Enkelte kom så langt væk fra som Bornholm, men Esbjerg, Ringkøbing, Thisted, Skagen og Frederikshavn var langt de største bidragydere til denne nordsøflåde. Fiskerfartøjets navn og hjemsted skulle ifølge anordningen af 1884 males på agter- Vedbæk. Fiskerbåd med utydeligt id-mærke på stævnen. C.E. Baagøe (1829- 1902), 1864. Udsnit af oliemaleri. Kilde: Niels P. Stilling (red.): Landskabsmalerier fra Rudersdalegnen 1785-1952 . Rudersdal Museer/Rudersdal Kommune 2010.