Sjæklen 2018

19 fortrinsvis opererede i købstæderne. Strækningen fra Køge Bugt til indsejlingen i Isefjorden blev opdelt i fire distrikter un- der chefen for Københavns politi. Hoveddistrikterne opdeltes igen i mindre områder med en distriktskommissionær i hver. Formålet var at øge kontrollen med befolkningen, reducere ty- veri og hæleri, men også at hindre mistænkelige personer i at gå i land eller forlade Danmark uautoriseret ad søvejen. Alle ky- stens både skulle derfor registreres og mærkes med et nummer hos politiet. Men påbuddet blev langtfra altid efterlevet. 23 og røges eller på anden måde desinficeres, inden de bragtes over landegrænsen eller sendtes i land fra fremmede skibe. Bre- vene fra skibe blev lagt i en blikdåse og derefter trukket i land med en line. 21 Håndhævelsen af disse for- og påbud blev en opgave for ”kyst- politiet”, som patruljerede kysterne langs Øresund, hvorigen- nem de fleste udenlandske skibe passerede. 22 Kystpolitiet var oprettet i 1817 som en udvidelse af det eksisterende politi, som Inden mærkningen af skibe på langfart indledtes i 1820´erne, var nationalflaget eneste identitetsmærke. Danske skibe, der besejlede Middelhavet, fik påbud om at anbringe den regerende monarks monogram i flaget for at undgå forveksling med maltesiske skibe, hvis flag i lighed med det danske var en rød dug med hvidt kors. Her ”Anna Sophia” af Nordbergen ud for Marseille. I dannebrogsflaget ses det kongelige monogram. Gouache på papir af Guiseppe Fedic, 1806. Foto: Nick Nyland.