Sjæklen 2018

176 Åbningen På 50-års jubilæumsdagen d. 24. april 2018 slog museet dørene op til udstillingen ”Danmarks Vildeste Fiskereventyr” om esbjergfiskeriet og de fiskere, som var hovedpersoner i fiskeriets historie. I dagens anledning stod samtlige de fiskere, som havde lagt ansigt og stemme til fotografier og interview, på invitationslisten til at komme og overvære åbningen, der var lagt i hænderne på Esbjergs nye borgmester, Jesper Frost Ras- mussen. Såvel borgmesteren sommuseets formand, Knud Jager Andersen, betonede i deres taler, hvordan nutidens Esbjerg står i gæld til fiskerne. Knud Jager udtrykte det på en måde, som mange fiskere formentlig tog til sig som en anerkendelse og et udtryk for respekt: ”Jeg har det godt med, at udstillingen om Esbjergs fiskeri og fiskerne bliver etableret i et jubilæumsår, for det er lidt som om, at vores fælles historie i Esbjerg, fiskeriet, i de senere år har været trængt. Der er brugt mange kræfter på fortællingen om, at vi ikke længere er en fiskerby, men en energiby. Og det på en måde, så vi næsten over for omverdenen har undskyldt vores fiskerifortid. Det synes jeg, at udstillingen råder bod på. Vi er stolte af vores fiskerifortid, og vi er stolte af at fortælle om den” 4 Formand for museets bestyrelse, Knud Jager Andersen, holder tale for de mange fiskere og øvrige gæster ved udstillingens åbning 24. april 2018. Foto: Morten Fog.

RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=