Sjæklen 2018

175 viewede fiskeres mange historier, men der gives dog på ban- neret, som bærer overskriften ”Et hav af fiskere”, alle personers navn, fødselsår og fødested samt navnet på én kutter, som de hver især har ejet. Dermed bidrager de alle til det overordne- de budskab om, at fiskerne som gruppe kom fra det meste af Danmark - bortset fra de større byer - men at de alle blev esbjer- gensere og som sådan tog del i byens vigtigste erhverv gennem mere end et århundrede. Kutter ”Elsa”s lukaf er opstillet ved siden af banneret med alle fiskernes portrætter, og overfor er opstillet i tre montrer mo- deller af trækuttere og fire typer af stålkuttere. Takket være fiskeskipper Ole Andersen er der specielt i anledning af den- ne udstilling fremstillet to meget detaljerede skalamodeller af stålkuttere, begge med navnet ”Hans Sme’” og begge bygget på Nordsøværftet i Ringkøbing henholdsvis i 1968 og 1974. De to stålkuttere repræsenterer en vigtig epoke i esbjergfiskeriet, hvor overgangen fra træ til stål var det altoverskyggende tema. Sammen med to modeller af ældre trækuttere samt to modeller af nyere stålkuttere, ”Betty Børsmose” fra 1985 og ”Cattleya” fra 2013, giver de et indtryk af, hvor store forandringer man som fisker var vidne til, hvis man - som mange af de portrætterede fiskere - begyndte sin karriere som kokkedreng i trækutterflå- den og siden fortsatte med at fiske indtil efter årtusindskiftet. En væg med navnebrætter ses ved siden af montren med ”Catt- leya” og udgør en form for mindevæg over de hundredvis af es- bjergkuttere, som blev solgt ud af byen, hugget op eller bare taget ud af drift i de år, hvor flåden blev reduceret fra 600 kutte- re til de nuværende 10-15 stykker. Et fint udformet navnebræt, som havde siddet uden på styrehuset, var ofte det eneste, som blev bevaret, når en kutter blev solgt eller hugget op, og Fiskeri- og Søfartsmuseet råder over en omfattende samling af navne- brætter, hvoraf en række af de flotteste fra esbjergkuttere kan ses i udstillingen. Flere små historier og tematikker er at finde rundt omkring i ud- stillingen. Om brugen af søkort, om bygning af skibe, om de fis- kere, som gennem organisationsarbejde ydede en meget vigtig indsats for fiskeriet fra deres position på land, og om de mange afdøde fiskere, hvorom der gennem mere end 50 år er bevaret vidnesbyrd i museets arkiv. På et lærred af brugt sejldug vises projektioner af historiske fotos fra Esbjerg havns 150-årige histo- rie, og som en nyskabelse på Fiskeri- og Søfartsmuseet tilbydes museumsgæsten at downloade en app, USEEUM, direkte til sin mobiltelefon. App’en giver i lyd og billeder et ekstra lag af ind- tryk, viden og historier fra udstillingens tilblivelse og fra de man- ge fortællinger, som fiskerne og deres koner har videregivet til museet. Nok så vigtigt er app’en en meget brugbar teknologisk løsning til at ’tage en del af udstillingen med sig hjem’. De 15 for- tællinger og visuelle udtryk fra udstillingen, der er samlet i USEE- UM-app’en, gør sig mindst lige så godt, når man sidder hjemme på terrassen og lytter efter, som når man går rundt på museet. Udsnit af originalt britisk søkort fra 1946, Close’s Fishermen’s Chart of the North Sea . Kortets mange detaljer viser nogle af de mange fiskebanker, hvor esbjerg- fiskerne drev havfiskeriet.