Sjæklen 2018

170 af 1900-tallet og udstyret med et spartansk møblement og apte- ret med et minimalt pladsforbrug. Når museumsgæsten træder ind i lukafet og sætter sig ved bordet, får hun et lille indblik i, hvordan livet som fisker også var – især når det oplyses, at luk- afet var hjem for fire voksne mandfolk ude på Nordsøen i op til 2-300 dage om året. Sammen med lukafet blev der udvalgt en begrænset, men velovervejet mængde af genstande, som hver især illustrere- de vigtige dele af fiskeriets fysiske rammer til havs. Først og fremmest en række modeller af esbjergkuttere fra 1930’erne til 2010’erne, som kunne illustrere den enorme udvikling i stør- relse og udformning, der har fundet sted gennem trekvart år- hundrede. Alle de interviewede fiskere var blevet spurgt, om de havde et forslag til en genstand, som kunne indgå i udstillingen. Og ud fra fiskernes egne ideer og ud fra museets samlinger blev der udvalgt en række genstande: En trawlskovl og et tobistrawl, et rødspættevod, en rensekniv, et merlespiger og en kurv til de uendelige mængder af rensede rødspætter; og også en ’ski- depøs’ (toiletspand), en redningskrans og en radiomodtager af typen, somstod i ethvert fiskerhjem, og hvor familien kunne lytte med på kommunikationen mellem kutterne til havs. På et podie placeredes et lille udsnit af den store mængde af elektroniske hjælpemidler, der i løbet af perioden fra 1950’erne til 1980’erne kom til at betyde en voldsomt forøget effektivitet i havfiskeri- et. Fra ekkolod og Decca Navigator til de karakteristiske grønne Sailor-radioer og de banebrydende sonarapparater, som mar- kant udvidede fiskernes mulighed for at opnå gode fangster. Sidst, men ikke mindst, var det afgørende for helhedsindtrykket, hvordan de mange portrætter af esbjergfiskerne dels blev visu- elt præsenteret i udstillingen, dels blev sat ind i deres historiske og kulturelle kontekst ved brug af de mange timers interview og dokumentation. I alt 76 fiskere var fotograferet samt to fi- skerhustruer og en enkelt repræsentant for fiskeindustrien. De mange portrætter var alle udtryksfulde og fyldt med historier, men det stod klart, at der af pladsmæssige hensyn måtte ske en udvælgelse af cirka tyve af portrætterne, som kunne forstør- res op i meget stor størrelse for at yde det kunstneriske udtryk Fiskeskipper Børge Mølgaard var blandt de tyve ”ambassadører” i udstillingen. Her ses han foran sit eget portræt og sin fortælling, som har temaet ”Redning”. Foto: Morten Fog. retfærdighed i udstillingen. Museets repræsentant i udstillings- gruppen – undertegnede – ønskede at lade fotografen og udstil- lingsdesigneren udvælge tyve portrætter blandt de interviewe- de fiskere. Tyve portrætter, som udelukkende på basis af en rent æstetisk og fototeknisk vurdering blev fundet allermest veleg- nede til forstørrelse. Fotografen og udstillingsdesigneren kend- te ikke til fiskernes personlige historie eller betydning i øvrigt, og det var så op til undertegnede at tage de tyve udvalgte portræt- ter og finde tyve forskellige tematikker, som disse fiskeres (og fiskerhustruers) historier lagde op til at fremføre i udstillingen. Synsvinklen var gennem hele dette arbejde, at de mange por- trætter illustrerede, hvordan esbjergfiskeriet var befolket af individuelle fiskere med vidt forskellig baggrund og tempera- ment, men at det først og sidst var deres fællesskab og fælles