Sjæklen 2018

17 bly- eller stenvægte på over 40 pund, så det skrabede hen over havbunden. 10 De første drivkvaser, som blev taget i brug af danske fiskere, var købt brugt i Tyskland. 11 Men snart begyndte danske skibs- og bådeværfter selv at bygge drivkvaser, der var særligt egnede til brug i danske farvande. Især de to værfter ”Nielsen” og ”Mor- tensen” på Fejø blev i 1890´erne berømt for deres velsejlende både. 12 De danske drivkvaser var oftest klinkbyggede og mere fladbundede end de tyske. De stak ikke så dybt, idet de skulle kunne fiske tæt på land i de lavvandede indre danske farvan- de, hvor ålegræsset og ålene befandt sig. Vanddybden i danske havne var desuden ofte lav. Mesanmasten kunne uden større besvær løftes ud af mastehullet, og den agterste drivbom træk- kes ind på båddækket, hvilket kunne lette sejladsen til og fra fiskepladsen. 13 Omkring år 1900 var flere hundrede drivkvaser aktive, og åledrivvodfiskeriet havde bredt sig til andre lavvande- de områder bl.a. østjyske fjorde, Ringkøbing Fjord, Isefjorden, Roskilde Fjord og Limfjorden. Ofte solgte fiskerne ålene og andre værdifulde fisk til større dan- ske eller tyske handelskvaser, der opsøgte dem på fiskepladser- Foto: Koloreret foto, Assens Lokalarkiv.

RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=