Sjæklen 2018

140 hængen kan omtales som et samspil. Tolkninger af fortiden, fx i form af en historikers fremstilling, er påvirket af historikerens forståelse af nutiden og hans/hendes forventninger til fremti- den. Ens forventninger til fremtiden er påvirket af ens forståelse af nutiden og tolkninger af fortiden. Et tænkt eksempel kunne være en påstand om, at nutidens forældre ikke evner at op- drage deres børn ordentligt. Derfor er der mere ungdomsvold i dag (nutidsforståelse), end der var i gamle dage (fortolkning). Hvad skal det ikke ende med? Vi får et mere og mere voldeligt samfund (fremtidsforventning), hvis ikke samfundet griber ind og fx sænker den kriminelle lavalder. 10 Historiebevidsthed tager afsæt i det forhold, at fortiden er til stede i nutiden som erindring og fortidsfortolkning, og at frem- tiden er til stede som et sæt forventninger: Begrebet retter altså opmærksomheden mod det menneskelige eksistensvilkår, at i en levet nutid indgår der altid såvel en erindret fortid som en forventet fremtid. 11 Det refererer selvfølgelig til hele det sam- spil, der findes mellem menneskers fortidsfortolkning, nutids- forståelse og fremtidsforventning. Historikeren Bernard Eric Jensen 12 argumenterer for, at kvalifi- ceringen af elevernes historiebevidsthed bør udgøre formålet for historiefaget i grundskolen, idet samspillet mellem elever- nes fortidsfortolkninger, nutidsforståelse og fremtidsforvent- ninger bl.a. har afgørende betydning for identitetsdannelsen og mødet med det anderledes. Historiebevidsthed har betyd- ning for, hvordan individer og fællesskaber forstår sig selv, dvs. identitet. I denne forståelse er historiebevidsthed således også indgangen til mødet med det anderledes. Dette betyder, at forudsætningen for empati og tolerance knytter sig til indsigt i samspillet mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelse og fremtidsforventninger hos det anderledes. Med et formidlingstiltag ilagt en digital platform og et prak- tisk dilemmaorienteret spil kan vi være med til at tydeliggøre og understøtte elevers læring. Vi kan vise, hvordan der gen- nem flere hundrede år har været en betydelig relation mellem Danmark og Holland, som bl.a. har givet sig til udtryk gennem handel med varer og udveksling af arbejdskraft og migration fra Vadehavsområdet. Vi kan vise, hvordan mange forskellige menneskeskæbner har bidraget til små og større begivenheder i Vadehavsområdet og Amsterdam og sat små aftryk af historie, som børn (og voksne) vil kunne relatere til i kraft af deres almenmenneskelige karakter. I et digitalt dilemmaspil vil man typisk tilbyde spillerne nog- le midler til at løse et givet problem inden for en begrænset verden. I denne forståelse påvirker elevens anvendelse af dis- se midler spillets videre forløb. På denne måde bliver elevens handlinger og det digitale læringsspils forløb således gensidigt påvirket af hinanden, dvs. at elevens aktivitet igangsat af det digitale læringsspil bliver interaktivt, og spillets handlemulighe- der er det, der gør interaktionen mulig. Man kan sige, at oven- stående betyder, at læringsudbyttet af det digitale læringsspil i arbejdet med historiebevidsthed er afhængigt af, hvordan læ- ringsspillet på en meningsfuld måde formår at udnytte spilfor- matets engagerende evne og computermediets muligheder til at gøre arbejdet med historiebevidsthed interaktivt tilgængeligt for eleverne. Kort beskrivelse af dilemmaspillet Next Stop Holland I det følgende beskrives en dummy til et muligt dilemmaspil bygget over en række menneskeskæbner, der gennem Handel og Vandel-projektgruppens empiri og data er dokumenteret og beskrevet ved gennemgang af samtidige kilder. En af de største udfordringer i udformningen af et dilemmaspil i delprojekt 7 i Handel og Vandel-projektet er det store spænd i tid, som de øv- rige projekter finder deres skæbnebeskrivelser i. Hvis en trovær- dig formidlingssituation i dilemmaspillet skal opstå med skæb- ner fra disse projekter, er man nødt til at vælge sig et tidsrum eller en periode, der kan fungere som en ramme om de valgte personers liv og levned.