Sjæklen 2018

14 Indledning Maleriet måler 10 x 12 cm og er malet med oliefarve på papir af den kendte danske marinemaler Carl Neumann (1833-1891). Neumann har signeret billedet i den våde maling i nederste ven- stre hjørne, men ikke dateret det. Neumann malede i sin korte levetid et stort antal billeder. Motiverne rakte fra slagscener i de historiske søslag mod svenskerne til stilfærdige kystfisker- motiver. I oliemaleriet af ”N8” viser Neumann en klinkbygget fiskerbåd med stormast og mesanmast, hvor to fiskere i blæsevejr ha- ler et garn ind over styrbord ræling. For- og storsejl er bjerget. Kun mesansejlet er hejst. Forrest stikker klyverbommen frem. En lignende bom ses ragende ud fra agterskibet. Mesansejlet er skødet til den agterste bom, og i mesansejlet er malet ”N8”. Der ses ingen identifikationsmærker på skroget. I vandet fem til seks meter foran skibets stævn ligger et sømærke, en tønde. I billedets baggrund ses omridset af to større sejlskibe. Maleriet giver anledning til at undersøge, om det er muligt at identifice- re skibstyper, skibes herkomst og deres ejere ud fra toldvæse- nets registreringsprotokoller og andre kilder i sidste halvdel af 1800-tallet. Hvilket kildemateriale er tilgængeligt, og hvor påli- delige er kilderne? Skibet ”N8” bliver brugt som et gennemgåen- de eksempel i historien. Skibstype Bestemmelsen af ”N8”s skibstype er forholdsvis enkel. Adskil- lige danske forfattere har beskrevet det danske fiskeri i sidste halvdel af 1800-tallet, hvorunder forskellige fangsttyper og ty- per af fiskerbåde er omtalt og beskrevet. 1 ”N8” med klyverbom og drivbom er en typisk åledrivkvase, hvor besætningen med mesansejlet bakket er i færd med at trække voddet ind. Kriteriet for, at en båd kan kaldes en kvase, er en dam i båden til leven- de fisk, men dammen kan ikke ses på maleriet. En dam er et afskottet rum i et skib, hvor der i bunden er boret huller, så der hele tiden er gennemløb af frisk vand. Et indvendigt hyttefad, så at sige. Drivkvaserne var fladbundede og derfor også udsty- ret med sænkekøl, som reducerede afdriften under sejlads. De tyske kvaser havde sænkekølen anbragt uden på bådskroget som på everter, 2 mens de danskbyggede havde sænkekølen i en kiste midtskibs. Men den kan af gode grunde heller ikke ses på maleriet. Fiskeritype Fiskeri med åledrivkvaser var en yderst specialiseret fangstme- tode, der gennem århundreder blev udviklet langs de nordtyske kyster. Fangstredskabet, voddet, havde to arme, der udspiledes mellem klyverbommen i forstævnen og drivbommen i agter- stævnen af kvasen. Det åbne vod blev som en pose slæbt hen over havbunden og gennem ålegræsset, når båden langsomt drev sidelæns for bakkede sejl med vinden tværs og med sæn- kekølen trukket op. Ved fiskeriets ophør blev voddet trukket ind med håndkraft, og rusen i bunden af voddet tømtes ud på dæk- ket. 3 De værdifulde fisk (bl.a. ål, ålekvabber, fladfisk og torsk) blev smidt i dammen i bunden af båden og bragt med til land, hvor de solgtes i levende og frisk tilstand til en højere pris, end en kurv døde fisk ville indbringe. Voddet blev i reglen sat fra styrbord side, da fiskerbåden så lå på styrbord halse (vinden ind fra styrbord), og andre skibe derfor ifølge søvejsreglerne skulle vige, hvis de havde vinden ind fra bagbord. Fiskeriet foregik ofte om natten, da ålene ifølge fiskerne var lettere at fange i mørke, da de så sad højere oppe i ålegræsset. Ofte kunne der gøres flere træk pr. nat. 4 Som situationen er skildret af Neumann på maleriet, har driv- kvasen mindsket sejlføringen ved at bjerge for- og storsejl, så voddet kan trækkes ind. Den oftest kun to mand store besæt- ning hang under indhalingen ud over rælingen og trak i vod- linerne, og den mindskede sejlføring reducerede skibets træk på voddet og lettede indhalingen af voddet til båden eller om- vendt. Det er denne afsluttende fase af åledrivvodfiskeriet, Neu- mann har skildret på sit maleri. Op gennem 1900-tallet fik man- ge drivkvaser ilagt motor. Drivvodfiskeriet ophørte, og voddet blev i stedet trukket efter båden som et trawl. 5 Ålevodfiskeriets historie Fiskeri med åledrivkvaser kom til Danmark i 1870´erne fra den pommerske Østersø-kyst, hvor man havde drevet denne form