Sjæklen 2018

129 Under Skånske krig fra 1675 til 1679 var den danske flåde i bekneb for professionelle søfolk til at bemande de store orlogsskibe, og da Danmark-Norge i denne konflikt var allieret med Nederlandene, fik man lov til helt undtagelsesvis at forhyre søfolk i Amsterdam. Møn- stringsrullerne fra denne hvervning ligger i dag på Rigsarkivet, og her kan man blandt de ca. 2.100 søfolk, der blev forhyret, finde 860 søfolk, der kom fra Danmark-Norge. Blandt dem findes også tre sø- folk, der havde opgivet Grådyb – eller ”Graudiep”, som det skrives på hollandsk, som deres hjemstavn.” 19 Og for 1700-tallet: ”Hundrede år efter Skånske krig var søfolkenes trafik fra Grådyb -området til Amsterdam blevet voldsomt forøget. I Waterschout ar- kivet i stadsarkivet i Amsterdam kan man finde 44 mand fra Grå- dyb, der tog hyre ombord på skibe, der afgik fra Amsterdam. I 1780 var der 48 mand og i 1787 31. Dette års lavere antal afspejler, at den nederlandske skibsfart var blevet ramt hårdt af den fjerde En- gelsk-Hollandske krig fra 1780 til 1784.” 20 Det er nu tydeligt, at Amsterdam var centrum for et stort maritimt arbejdsmarked, som tiltrak søfolk fra hele Nordeuropa. På grund af sin størrelse, var Nederlandene i det 17. århundrede ikke i stand til selv at tilvejebringe det antal søfolk, der skulle til for at drive Eu- ropas største handelsflåde, og man var derfor nødt til at benytte udenlandsk arbejdskraft. Således vurderede den hollandske forsker Paul van Royen, at op til 25 procent af besætningerne på neder- landske fartøjer i de første ti-år af det 18. århundrede var udlæn- dinge. 21 Den nederlandske handelsflådes førerstilling aftog gradvis i løbet af det 18. århundrede, men før Napoleonskrigene afbrød de internationale forbindelser, var den stadig særdeles interessant for skandinaviske søfolk. Det skyldes, at der i Amsterdam altid var en hyre at få, og at aflønningen i sammenligning med danske forhold var relativt højere. 22 En del af de skandinaviske søfolk vendte formodentlig tilbage til Amsterdam igen og igen for at få hyre. Ud af de 128 søfolk fra Grå- dyb-området, der er registreret i de tre år, er der 12 gengangere, altså søfolk, der kan findes mere end én gang i Waterschout arkivet. Nogle er bare registreret flere gange i det samme år, fordi de havde sejlet på destinationer, der ikke lå så langt væk, og derfor kunne nå at komme tilbage og tage en tur til, inden vinteren satte ind. Andre er registreret i to forskellige år og er derfor vendt tilbage, måske efter at have været hjemme. Det gælder f.eks. for Christoffel Cornelis, alias Christoffer Nielsen, som den 2. februar 1772 tog hyre på skibet ” De Johan en Cornelia” for en rejse til Norge efter tømmer. Otte år senere, den 13. maj 1780 mønstrede han ud med ” De Vrouw Agatha” for en rejse til Archangelsk i det nordlige Rusland. Enkelte søfolk finder vi i både 1772, 1780 og 1787, og disse var alt- så erhvervsaktive som søfolk fra Amsterdam i en periode på 15 år. Det gælder for Cornelius Corneliussen/ Niels Nielsen, som vi møder første gang den 20. august 1772, da han mønstrede ud som matros på skibet ”Maria” på en rejse til den nederlandske St. Eustacius i Caribien. I 1780 tog han hyre den 18. april på ”Juffvrous Cornelia Hermina” for en rejse til Cadix i Spanien. Denne gang var han forhy- ret som bådsmand og altså den dygtigste af alle matroserne. I 1787 tog han afsted den 25. oktober på ” Claudius Cevilius” for endnu en rejse til de nederlandske besiddelser i den Nye Verden. Denne gang til Surinam i Sydamerika, sikkert for at hente en ladning sukker fra de store slavedrevne plantager i den hollandske koloni. 23 Faktisk er det sådan, at næsten halvdelen af Grådyb-søfolkene sej- lede på de transatlantiske nederlandske besiddelser, hvilket vidner om, at de rangerede temmelig lavt på indkomststigen på det neder- landske maritime arbejdsmarked. Jo længere og jo farligere rejsen var, jo lavere var hyren, idet dygtigere og mere erfarne søfolk kun- ne få hyre på skibe, der f.eks. sejlede på Østersøen, hvor der ingen fare var, og hvor rejsen var hurtigt overstået. Samtidig udøvede de hollandske skippere positiv diskrimination, idet de helst antog hol- landske søfolk og allerhelst søfolk fra familien eller fra deres eget nærområde. 24 Fire søfolk fra Grådyb-området tilhørte den modsatte kategori og hørte til blandt dem, der tjente mest. Peter Mathiassen, Ernst Krog, Jan Christiansen og Peter Hansen sejlede på hvalfangstskibe; den første på ”De Zorg Vrij”, der afsejlede mod Davisstrædet i april 1787 og de tre andre på ”Amsterdam”, der sejlede 15 år før i april 1772. Hvor gennemsnitshyren for de 128 søfolk fra Grådyb, der er regi-