Sjæklen 2018

126 mens skibsdrengen Jacob Balsser fik 11 Gylden og de to matro- ser henholdsvis 22 og 13 gylden, hvilket afspejler forskellen i erfaring; om de var søvante eller befarne matroser. Lønniveauet ligger nok i den lave ende, idet gennemsnitslønnen fra de 2.862 søfolk, der er blevet registreret i 1780 (herunder altså også un- derofficerer og styrmænd) ligger på 27 gylden, og den for de 1.594 matroser lå på 24 gylden. I 1780 gik der 2,5 gylden på en rigsdaler, hvorfor matroshyren altså svarede til små 10 rigsda- ler om måneden . I 1780’erne fik en tømmersvend i København 32 skilling om dagen om sommeren, 14 hvilket svarer til en må- nedsløn på omkring 9 rigsdaler for en syv dages arbejdsuge i fire uger. Når man dertil betænker, at sømanden i modsætning til tømmermanden ikke skulle betale for kost og logi, så længe han havde hyre, var en matroshyre på 24 gylden faktisk en ganske god løn. Efter endt rejse kom for sømanden imidlertid det for- dyrende ophold på land, men derfor gjaldt det selvfølgelig også omat forhyre sig på lange rejser og kun have korte ophold i land. Fra kaptajn i Middelhavet til Vestjylland ”St. De Metrio”s rejse i 1780 endte ikke, som det plejede, med en heldig hjemkomst til Amsterdam, for i december 1780 erklæ- rede Storbritannien de Forenede Provinser krig, og da lå Jens Sørensen med skibet i Smyrna klar til at sejle hjem. Da der ikke var nogen mulighed for konvojbeskyttelse, og krigen i det føl- gende år blev mere omfattende, besluttede rederiet at afhænde ”St. De Metrio” i Smyrna, og Jens Sørensen solgte i 1782 skibet til et fransk firma og rejste hjem. I 1786 var kaptajnen 53 år gammel og har nok besluttet at ”sluge ankeret ” og gå i land, for han solgte det år et hus i Peperstraat, som han havde arvet efter sin første kone, og han må have forladt Amsterdam sam- me sommer for at vende hjem til Danmark. 15 Jens, hans 2. kone Christina og sønnen Jan landede efter overleveringen i Ballum og medbragte 14-16 læs (vognlæs?) flyttegods, hvormed de slog sig ned i Strellev ved Ølgod, hvor kaptajnen allerede i juni 1786 havde købt to ejendomme beliggende ved siden af hinanden tæt på Strellev kirke. Han bevarede de eksisterende avlsbyg- ninger, men opførte et nyt grundmuret stuehus med en smuk empiredør og endda med et lille aftrædelsesværelse, som præ- sten kunne bruge, når han skulle forrette gudstjeneste i kirken. Kaptajnen var en velhavende og anset borger i det lille samfund, og i panteprotokollerne ses det, at han udlånte store beløb til de lokale landmænd, ligesom han og hans kone ofte optrådte som faddere ved lokale barnedåbe. Ægteskabet med Christina, eller Kirsten Hansdatter, som hun blev kaldt i Strellev, var frugtbart, for parret fik 7 børn, hvorfor historien om kaptajn Jens Sørensen Strellev levede videre i slæg- ten, ligesom mange genstande fra kaptajnens bo stadig findes i slægtens eje. 16 I 1980 skænkede familien Ølgod Museum en del genstande fra kaptajnen, 17 og denne samling af porcelæn, Kaptajn Jens Sørensen Strellevs sladrekompas. Kompasset var placeret i kap- tajnens kahyt på "St. De Metrio", anvendt frem til 1786. Med sladrekompasset kunne skipper fra sin kahyt holde øje med, at kurset var sat rigtigt. Overdraget til Fiskeri- og Søfartsmuseet i 2017 fra John Esborg.