Sjæklen 2018

125 Loursen som den 18. november 1780 udmønstrede med ”Unie” på en rejse til Surinam. En enkelt sømand kom fra ”Raestheed”, som formodentligt er Råsted imellem Ulfborg og Holstebro, og herefter er det kun de tre sidste, der træder uden for vadehavs- søfolkenes kreds. Koksmaten Christian Lorensen, som kun op- gav ”Jutland” som hjemsted, bådsmanden Casper de Witt, der opgav Helsingør som hjemsted, og overtømmermand Jacob Carlsen fra Bergen. Casper de Witt kan have opgivet sidste havn i stedet for hjemsted men samtidig ved vi, at der i Helsingør var et ganske stor hollandsk indslag, så Casper de Witt var måske helsingoraner. 12 Ligesom deres kollegaer i ”Cronprinz van Denemark” var søfol- kene i ”Witte Star” forhyret til meget forskellige destinationer, hvilket understreger Amsterdams status som en metropol og et knudepunkt for et verdensomspændende netværk af han- delsforbindelser. Der fandtes ganske vist destinationer i den europæiske fart som Drammen i Norge, Bourdeaux, Cork, Riga, Salerno eller Smyrna, men de fleste søfolk påmønstrede skibe, der gik i den lukrative atlanterhavsfart til steder som Surinam eller Demerara, de hollandske besiddelser i Sydamerika, hvor det ”hvide guld”, sukkeret, blev hentet i fade, eller til Curaçao og St. Eustacius, de to vigtige hollandske caribiske øer. I løbet af det 18. århundrede opstod en livlig smuglerhandel med afrikanske slaver imellem Curaçao og plantagerne i nutidens Venezuela, der blev betalt med kakao og huder, og fra midten af århund- redet kom St. Eustacius med som et vigtigt handelsstøttepunkt, der kunne forsyne især den franske koloni St. Dominique (nu- tidens Haiti) med europæiske varer og hjembragte sukker og kaffe herfra. St. Eustacius fik en yderligere betydning under den Amerikanske Frihedskrig som forsyningsstation for oprørerne, som årligt sendte 10 skibe til Curaçao og 40 til St. Eustacius. De gode tider på Curaçao og St. Eustacius sluttede under den fjerde engelsk-nederlandske krig, da England erobrede begge øer og endda jævnede alle varehuse med jorden på St. Eustacius. 13 Søfolkene på Jens Sørensens skib ”St. De Metrio” blev i 1780 meget forskelligt aflønnet, hvilket afspejler deres plads i skibets hierarki. Styrmanden Hans Petersen fik 41 gylden i månedsløn, Middelhavsfart i 1780 I Waterschout arkivet for 1780 finder vi igen ”St. De Metrio”. Den 30. juni 1780 blev besætningen forhyret på ”St. De Metrio”, og ud af otte var de fem danskere, ligesom skipperen var ”Jan Sy- brandsz”. Destinationen for rejsen var igen ”Smyrna”, nutidens Izmir. Rejsen skulle imidlertid foregå i konvoj, da krig imellem Storbritannien og de Forenede Provinser var forestående. De fem besætningsmedlemmer var styrmanden Hans Petersen fra Hjerpsted, understyrmand Carsten Sybrandsen fra ”Balm”, den hollandske benævnelse for Ballum, matros Lorens Lorensen fra Bork ved Ringkøbing fjord, matros Arend Rolufsen også fra Hjerpsted og ”kahytsvagten”, altså skibsdrengen Jacob Balsser fra Haderslev. 10 Jens Sørensen havde en bror, Niels, der var flyt- tet til Ballum, og dennes søn Carsten 11 kan være identisk med understyrmanden Carsten Sybrandsen, der i så fald fulgte i sin onkels fodspor og drog til Amsterdam for at gøre karriere. Da Ballum og Hjerpsted ligger mindre end fem kilometer fra hinan- den er det nærliggende at forestille sig, at de to Hjerpsted-sø- folk har kendt Carsten Sørensen og måske også Jens Sørensen. Disse to, Hans Petersen og Arend Rolufsen, var imidlertid ikke ombord på skibet, da forhyringen fandt sted, men boede i to forskellige sømandskroer i gaden ”Boomsloot” i den østlige del af havnekvarteret i Amsterdam. Hans Petersen boede i ”Cronprinz van Denemark” og Arend Rolufsen i ”Witte Star”, begge beværtninger der husede mange skandinaver. Således havde værten, Cornelis Teunisz, i ”Cron- prins van Denemark” i 1780 elleve søfolk boende: To nordmænd, fire mand fra Føhr, en fra Ribe, en fra Randers, en fra Ballum og to fra Hjerpsted. Hans Bertelsen i ” Witte Star” havde en meget større kundekreds, idet her i 1780 boede 26 mand fra Skandinavien. Også her var der fortrinsvis søfolk fra Vadehavet, idet fem mand kom fra Rømø, andre fem kom fra Tønder, to mand fra Møgeltønder, tre fra Daler og en fra Højer. To mand kom fra Nørre Sejerslev og en fra henholdsvis Hjerpsted og Emmerlev. To mand angav, at de kom fra ”Graudiep”, altså Grådyb, som dengang fungerede som fællesbetegnelse om kystegnene omkring dette farvand. Den ene var også den højest rangerende blandt de 26, nemlig overstyrmanden Cornelis