Sjæklen 2018

124 ”St. De Metrio” var et brigskib på vel omkring 300 tons, bygget i 1772 og med en besætning på 8 – 10 mand. Denne type skibe var meget anvendt i den europæiske og atlantiske fart i sidste del af det 18. århundrede og Jens Sørensen sejlede som kaptajn på fartøjet indtil 1780. Han var medejer, men hovedejer og re- der var firmaet Weduwe tack en Zoon i Amsterdam, der handlede med levantisk klæde. 4 Fartsområdet var fortrinsvis Middelha- vet, hvor især havnene Livorno, Konstantinopel og Smyrna blev anløbet. Det interessante er, at Jan Sibrandsz og ”St. De Metrio” også dukkede op i Waterschout arkiverne. Middelhavsfart i 1772 Den 24. april 1772 blev besætningen forhyret på skibet og ind- skrevet i ”Monsterrollen” hos waterschouten, og ud af disse var de otte skandinaviske søfolk. Rejsen gik til Livorno og her- efter Smyrna, hvilket var et ganske normalt sejladsmønster i Middelhavsfarten. Livorno var et fast stop i den nederlandske Middelhavsfart, da havnen allerede fra 1591 havde opnået sta- tus som frihavn og fungerede som omladeplads for skibenes gods. I Smyrna kunne man købe persisk silke, bomuldsstoffer, tyrkiske tæpper, angorauld og kamelhår til tekstilindustrien i Leiden. Til Italien bragte de nederlandske skibe korn, teksti- ler, mejeriprodukter, klipfisk og krydderier, og de opkøbte vin, citrusfrugter, olie, silke, alun og mange andre produkter. I det 18. århundrede overtog Genova dog Livornos førerplads, efter- fulgt af Venedig. 5 Farten på Middelhavet var risikabel på grund af den evige fare for overfald af muslimske korsarer fra Barba- reskstaterne, og i perioder, hvor Nederlandene var i krig med sine europæiske rivaler, var der også chance for at blive opbragt af fjendtlige kapere. Derfor var ”St. De Metrio” bevæbnet, og derfor blev der allerede i 1623 nedsat regler for bevæbning og bemanding af skibe, der sejlede på Middelhavet. De store skibe (fregatter) på fra 400 til 800 tons skulle føre 24 til 30 kanoner og have en besætning på imellem 50 og 70 mand, og de min- dre skibe, herunder fløjter og pinasskibe, skulle føre fra 12 til 24 kanoner og have en besætning på 30-40 mand. Det blev også foreskrevet, at der skulle sejles i konvoj til og fra Middelhavet, så tre-fire gange om året afgik en konvoj fra Texel til enten Mal- ta eller Livorno, der også fungerede som opsamlingspunkter for konvojering hjemad. 6 I 1636 var ca. 200 nederlandske skibe beskæftiget i denne fart med et samlet besætningstal på 6.000 mand, 7 og små 120 år senere, i 1750, var antallet af skibe og be- sætningsmedlemmer øget en anelse, da den samlede tonnage i denne fart nu udgjorde ca. 50.000 tons. 8 Handelen imellemMid- delhavet og Nederlandene steg gennem hele det 18. århund- rede, og skibene medbragte foruden korn, hollandsk klæde og Delft porcelæn og hjembragte de tidligere nævnte varer. 9 Kaptajn Jens Sørensen Strellev, fotografi af portræt i familiens eje. Ølgod Museum.