Sjæklen 2018

123 Esbjerg to dage om ugen fra februar til juni 2017 for at kun- ne formidle min forskning. Udgangspunktet var, at i 1780 kom 1.416 søfolk eller 51% af samtlige skandinaviske søfolk, som det år sejlede ud fra Amsterdam, fra vadehavsområdet, strækkende sig fra Ho bugt i nord til Elben i syd. Hvordan formidler man bedst disse tal? Hvordan fortæller man bedst om deres rejser til fjerne kyster, deres sømandsskab, deres glæder og sorger? For mig er det nemlig vigtigt at forsøge at komme så tæt på fortidens mennesker, således at fortiden ikke bliver et fremmed land, men snarere genkendeligt for os, der lever i dag. To løsnin- ger synes at kunne tages i anvendelse: 1) En museumsudstilling med personlige historier fra en lokal sømand kunne være udgangspunktet for en bredere for- tælling om de mange, der ernærede sig i den nederlandske søfart; 2) En internetbaseret historisk formidlingsplatform, der kan guide den interesserede bruger frem til lokale historier om søfolkene. Mere om det senere. Én sømand blandt tusinde Kaptajn Jens Sørensen Strellev er en lokal sømand, der kunne fungere som eksempel på de mange, der drog til Amsterdam. Han gjorde karriere i Amsterdam, og vi ved ganske meget om ham. Således findes en lille samling af hans ejendele på Ølgod Museum, ligesomManøe Hansen og Busk Laursen i 1981 bragte en fin artikel om ham i Ølgod Museums årsskrift. Jens Sørensen blev født i 1733 i Bandsbøl i Hemmet sogn, men lige efter kon- firmationen stak han af til Nederlandene, formodentlig omkring 1747. Jens stod til søs og i 1767 blev han gift med den indfødte Johanna Bartels i den lutherske kirke i Amsterdam. Jens, der i Holland kaldte sig Jan Sijbrandsz, blev da registreret som ”første matros”, hvilket kan oversættes til befaren matros. 3 I 1772 var han endelig blevet kaptajn med fødderne på eget dæk og førte skibet ”St. De Metrio”, som vi endda kender udseendet af, idet Jens Sørensens nulevende familie stadig har kaptajnens maleri i besiddelse. på alle skibe, der forlod Amsterdam, for at der senere ikke skulle blive disput over hyrestørrelse og rejselængde. For hvert skib blev der udformet en bestemt ”Monsterrol”, mønstringsrulle, hvor der blev noteret datoen, kaptajnens navn, skibets navn, destinationen for rejsen, og for alle besætningsmedlemmerne, navn, rang, hjemsted, hyrestørrelse. Desuden blev det noteret, hvemder kunne borge for, at sømanden nu også dukkede op ved afsejling. Denne garant var som regel sømandens krovært, og denne information kunne altså give et indblik i, hvor søfolkene boede, når de var i Amsterdam. Disse informationer blev note- ret på et fortrykt stykke papir, og efter brug blev dokumenterne bundet sammen i store papirspakker, der blev opbevaret i fugti- ge omgivelser, således at det først er fra året 1772, at en hel år- gang er bevaret, skønt de første dokumenter stammer fra 1747. 2 Jeg valgte derfor at søge efter søfolk fra nutidens Danmark, Slesvig-Holsten og Sverige for årene 1772, 1780 og 1787. 1772 var som sagt det første komplette år, 1780 var det største år og samtidig det sidste år før den fjerde engelsk-nederlandske krig, og 1787 er året for den første folketælling i Danmark, hvor- for der kunne være mulighed for at genfinde eventuelle søfolk i denne. For de tre nævnte år fandt jeg data for i alt 6.700 skan- dinaviske søfolk. Data er overført til regneark, hvorefter det er muligt at kombinere data og derved komme om bag ved det blotte navn, hjemsted eller stilling. Det har vist sig, at omkring 700 søfolk findes for mere end to år, og når man tager i betragt- ning, at der er henholdsvis 8 og 7 år imellem årgangene, er det et temmelig højt antal. Men der kan siges meget mere om søfol- kene: Hvor de kom fra, deres stilling ombord, hvem de sejlede med, størrelsen på skibets besætning i forskellige farter, hvilke destinationer, der blev besejlet, hvor og hos hvem de boede i Amsterdam og for de, der havde mere end to rejser på et år, længden af den første rejse. Interessante mønstre bliver synli- ge, når man analyserer disse data, hvilket vil danne grundlag for en væsentlig del af ph.d.-afhandlingen. Mulige former for formidling Som en del af ph.d.-uddannelsen er der også et krav om at for- midle, hvorfor jeg opholdt mig på Fiskeri- og Søfartsmuseet i