Sjæklen 2018

122 Indledning Siden 2015 har forskningsprojektet ”Handel og Vandel i 1600- og 1700-tallet” forsøgt at afdække nogle af kontakterne imellem Nederlandene og Danmark i det 17. og 18. århundrede. Projek- tet har hjemme på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og Center for Maritim- og Erhvervshistorie på Syddansk Universitet, og det er støttet af VELUX FONDENs Museumsprogram. I projektet indgår der syv underprojekter: fem mindre og to større, hvoraf undertegnedes ph.d.-projekt om maritim kulturel overførsel fra Nederlandene til Danmark-Norge er det ene af de sidstnævnte. I forbindelse med dette projekt har jeg opbygget en stor da- tabase med oplysninger om omkring 6.700 søfolk, der sejlede på skibe fra Amsterdam i årene 1772, 1780 og 1787. Disse data ligger til grund for store dele af mit ph.d.-projekt, men hvordan formidler man sådanne kvantitative data? Nedenstående er nogle forslag hertil. Skandinaviske søfolk i nederlandsk tjeneste Min interesse for den maritime forbindelse imellem Nederlan- dene og Danmark-Norge stammer tilbage fra min ungdom, hvor jeg som styrmand på traditionelle sejlskibe oplevede, at de hollandske gæster kunne følge med i mine kommandoer til be- sætningen. Det viste sig, at der var ualmindelig mange maritime ord, som vi delte med hollænderne. Da jeg siden læste historie, endte jeg op med at skrive speciale om den danske flådes hverv- ninger i Nederlandene under den skånske krig, hvor der på Rigsarkivet findes en samling mønstringsruller herom. Ved at gennemgå disse mønstringsruller fandt jeg frem til 2.100 søfolk, der var blevet forhyret i Amsterdam imellem 1675 og 1678, og det overraskende var, at 869 eller 39% af disse var skandinaver. 1.231 var hollændere, tyskere, englændere, franskmænd og an- dre. 751 eller 35 % af samtlige hvervede kom fra Nederlandene og fra de spanske Nederlande, nutidens Belgien. 11% eller 240 søfolk kom fra det nuværende Tyskland, samt fra de dengang tysktalende områder i den østlige Østersø, f.eks. Königsberg og Danzig. 66 søfolk var fra de britiske øer, 13 var franskmænd, to var spanske og to italienske og så var der også femmatroser fra forskellige steder på de vestindiske øer. Skønt de Nederlandske og tyske søfolk udgjorde de to største grupper på sammenlagt over 46% af samtlige forhyrede søfolk, var det dog alligevel interessant, at der fandtes så stor en gruppe skandinaviske og især dansk-norske søfolk i Amsterdam, når nu dendanske konge var i krigoghavdebrug for ”allemandpådæk.” Var det mænd, der var flygtet for udskrivningen derhjemme? I så fald, hvorfor lod de sig så alligevel hverve til den danske flåde? De skandinaviske søfolk kunne deles op i tre grupper: A) Den største gruppe kom fra Norge, som udgjorde omkring 47% af de skandinaviske søfolk. B) 30% kom fra Sydvest Danmark og vestkysten af Hertugdøm- merne C) 16% kom fra skånelandene og Bohuslen Kun 2,2% kom fra de indre danske farvande og 3,8 % kom fra Sverige. 1 I mønstringsrullerne fremgik det også, at mange af søfolkene var blevet afskediget i november måned i København, men var blevet hvervet igen i Amsterdam det følgende forår og var altså søgt tilbage til Nederlandene for at få en ny hyre. Jeg kunne kon- kludere, at der var en ret stor gruppe dansk-norske søfolk, der åbenbart brugte Amsterdam som udgangspunkt for deres rej- ser, og denne indsigt var grundlaget for mit ph.d.-projekt, der startede i september 2015. Min tese var, at der i det 17. og 18. århundrede var en stor maritim arbejdsmigration fra Danmark- Norge til Nederlandene, som dannede grundlaget for maritim kulturel udveksling imellem de to områder, så opgaven var lige for: Find søfolkene og dermed bærerne af den nederlandske maritime kultur. Waterschout arkivet i Amsterdam Derfor opholdt jeg mig i foråret 2016 i Amsterdam stadsarkiv, hvor jeg gennemgik det såkaldte Waterschout arkiv. Waters- chouten var en officiel instans, der registrerede besætningerne