Sjæklen 2018

117 Vil man sammenligne Tønders skibstrafik med en by af samme størrelse på Slesvigs østkyst, så var Tønder og Sønderborg, når det gælder indbyggere, på nogenlunde samme størrelse i 1769, hvor Sønderborg havde 2692 indbyggere, og Tønder havde et folketal på 2584. Men ser man på antallet af fartøjer, som vi kender for begge steder fra 1777, havde Sønderborg 83 hjem- mehørende skibe på i alt 1753 læster, 27 mens antallet af aktive skibe samme år i Tønder var 14 fartøjer på i alt godt 117 læster. Gennemsnitsstørrelsen på Sønderborgs fartøjer var dermed 21 læster, mens den i Tønder var 8,4. De største fartøjer i Sønder- borg havde en 12-mands besætning og det samlede antal søfolk løb op i omkring 500 mand, 28 mens ingen skibe i Tønder hav- de mere end tre besætningsmedlemmer, og det samlede antal søfolk var på 34 mand. Også sammensætningen af skibstyper var anderledes i Sønderborg. Mange af skibstyperne ved Tønder Toldsted var tilpasset forholdene i Vadehavet med flad bund og sidesværd, mens skibstyperne ved de dybe østkystfjorde kun- ne stikke dybere. I Sønderborg optrådte skibstyper som snav og galease, mens smakker og mange af de andre skibstyper fra Tønder Toldsted, slet ikke optrådte i Sønderborg. Karakteristisk for østkysten var også, at de mindste fartøjer her var jagter, mens de på vestkysten blev benævnt både. Sammenlignet med Sønderborg og andre havnebyer på østky- sten var Tønder Toldsted altså en ganske ubetydelig aktør i det større søfartsbillede. Til gengæld ser vi i Tønders toldregnskab fligen af et helt andet søfartsmønster. For selv om Tønder ingen egen større søfart havde, så leverede området tusindvis af sø- folk til den store søfart. Hvert forår tog skibe afsted til primært Amsterdam, men også Altona, ladet med søfolk, der søgte hyre på de store skibe, der sejlede fra disse havne. Her bemande- de over tusind vestslesvigske søfolk fartøjer, der var betydeligt større og kom betydeligt længere omkring end nogen af de fartøjer, der kom ind til Tønder Toldsted. Nok gik udviklingen i søfarten uden om Tønder, men søfarten spillede alligevel en enorm rolle i erhvervsstrukturen på de nordvestslesvigske ky- ster, og havnene i Amsterdam, Altona, Hamborg og København var de største forhyringssteder for de nordfrisiske søfolk. 29 Med denne artikels gennemgang af de sporadisk bevarede toldregnskaber fra Tønder Toldsted er der lagt en brik til bille- det af havnestrukturen i det nordlige Vadehav. Brikken indgår i delprojektet med dette emne, som igen er en del af det sam- lede projekt ”Handel og Vandel – Dansk-hollandske kontakter i 16-1700-tallet”, som udføres ved Fiskeri- og Søfartsmuseet, Mu- seum Sønderjylland og Syddansk Universitet og afsluttes i 2019. Mette Guldberg (f. 1959) Etnolog/historiker, ph.d., kulturhistorisk inspektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet og seniorforsker ved Center for Maritim- og Erhvervshistorie ved Syddansk Universitet. Arbejder inden for maritimhistorie, Vadehavets kulturhistorie samt kulturmiljø og kulturarv. Projektleder for forsknings- og formidlingsprojektet ”Handel og Vandel – dansk-hollandske kontakter i 1600- og 1700-tallet” (2015-2019).