Sjæklen 2018

116 Mens der i begyndelsen af 1700-tallet var en del skippere fra de nederlandske kyster, og ikke ret mange fra de kongerigske, var billedet i 1769 vendt. Her var langt de fleste skippere fra området nord for Ejderen, og der var en meget stor andel af skippere fra Fanø, et forhold der afspejler den begyndende vækst i søfarten fra Fanø. I 1770’erne, hvor antallet af aktive skibe var faldet til 14- 15 stykker, kom skipperne udelukkende fra lokalområdet, med Dagebüll, Emmerlev og Sild somhjemsted for de største fartøjer. Fartområdet strakte sig i hele perioden fra Sydnorge i nord til Amsterdam i syd. Eksporten bestod af landbrugsprodukter, mens man hentede material-, kolonial- og luksusvarer i Am- sterdam, Hamborg og Altona og træ i Norge. I slutningen af perioden var trafikken stærkt indskrænket, og størstedelen af de aktive fartøjer var små lokale pramme, der varetog lokaltra- fikken mellem Tønder, Husum og øerne. I 1769, hvor der findes både toldbog fra Varde og skibsliste fra Tønder, kan der identificeres 14 skippere, der optrådte begge steder. Her kan man få indblik i Varde-potteskippernes bestræ- belser på at komme af med deres tiloversblevne last af sorte potter på vej tilbage fra Elben, hvor det primære marked lå. Der tegner sig et billede af Tønder ikke som primært marked, men som et sted, hvor disse småbåde lagde til på hjemvejen, når de havde haft svært ved at afsætte deres last af potter, men også somet sted, hvortil man kunne fragte last på hjemvejen til Varde. Når man ser på sejlmønstret for de enkelte skibe kan man se, at nogle sejlede i mere eller mindre fast pendulfart, mens andre var mere opsøgende i deres jagt på fragt. De fleste små pot- teskippere fra Varde Toldsted gik i fast rutefart med jydepot- ter til Elben og kom i ballast hjem, ligesom en skude fra Sild sejlede fra Tønder Toldsted uden last og kom ind seks gange med mursten fra Elben. Andre fartøjer var tilsyneladende mere opsøgende og ser ud til at have sejlet trampfart, hvor ruten bestemtes af, hvor der var fragt at få. I Varde toldbog var den faste vending, at et fartøj begav sig ”baglastet sønderpå, fragt at søge”. At der så entydigt var tale om at søge fragt, står ikke di- rekte at læse i Tønders toldregnskaber, men der var formodent- lig tale om det samme, når et fartøj udgik i ballast fra Tønder og angav at begive sig ”mod syden”. Af Vardes toldregnskaber kan man også se, at nogle af skipperne både sejlede med varer for andre og varer for egen regning, typisk sorte potter. På den måde kombineredes egen handelssøfart med fragt for handlen- de. Kun de færreste formåede at have last med på alle rejser, hvilket de mange tomme ankomster og afgange vidnede om. Skønt langt de fleste småbåde fra Varde Toldsted sejlede med sorte potter som afsattes på Elbens bredder, viser den lille Kokspang-båd på kun en læst, at det ikke var fartøjets størrelse i sig selv, der var bestemmende for, om man sejlede fragtfart for andre eller hentede varer i Hamborg. Snarere var det måske tradition og kundskaber, der bestemte, om man udelukkende var potteskipper eller også fragtskipper. Og skønt det typisk var udelukkende de større fartøjer, der sejlede på Amsterdam, fore- kom der ved Tønder Toldsted i 1769 et fartøj på kun 2,5 læster, der sejlede fast på Amsterdam. Deltagelse i den store søfart Alt i alt afspejler materialet fra Tønder Toldsted en skibstra- fik, der blev tiltagende lokal. Man kan følge, hvordan søfarten ændrede sig gennem årene fra i begyndelsen at have et stort islæt af nederlandske skippere, over en periode med mange Fanø-skippere og ned til en helt lokal søfart i 1779. Typerne af varer var stort set de samme, men mængden var faldende. Tøn- der, der engang var den store, gamle købstad på Slesvigs vest- kyst, og som tidligere havde haft en blomstrende handel, var i løbet af 1700-tallet blevet reduceret til næsten udelukkende at varetage den lokale søfart med fragt af lokale varer og fornø- denheder til og fra toldstedet. Andre steder var engagementet i fragtfarten stort og antallet af hjemmehørende skibe i en helt anden størrelsesorden. I Slesvig var det primært på østkysten, væksten i fragtfarten fandt sted i det sene 1700-tals florissante periode. Den helt store spiller på østkysten var Flensborg, som i 1776 rådede over 130 fartøjer på i alt omkring 3000 læster. 26 Men også i Sønderborg, i Aabenraa og på Ærø var der vækst i slutningen af 1700-tallet.