Sjæklen 2018

112 måske efter at have losset på stedet. Da enkeltrejser ikke kan identificeres i skibslisten for Tønder, ved vi ikke, om Wyk også blev brugt som vinterhavn for fartøjer fra Tønder, men i told- regnskabet fra Varde kan man se, at fire fartøjer fra dette told- sted i 1769 havde brugt Föhr som vinterhavn, mens to havde brugt Tønder og et havde brugt Husum. Ud over Wyk optræder de nærliggende købstæder og havne ikke ofte i skibslisten. Ribe optræder tre gange som afgangshavn for skibe, der bragte tørret fisk til Tønder, Tönning optræder to gan- ge som afgangshavn for et skib, der bragte jernpæle og -stolper til Tønder, og to gange kom fartøjer ind fra Bredstedt til Tønder uden last. List Havn på Sild optræder slet ikke som destination i Tønder toldregnskab. Det gør den derimod i Varde toldregn- skab, hvor en halv snes skippere kom ind til Varde Toldsted fra List i ballast og i enkelte tilfælde også med varer, der var hentet i Amsterdam. Både Tønder og Varde fik en stor del af deres mere eksotiske varer fra Altona, Hamborg og Holland. Tønder Toldbog taler konsekvent om Amsterdam, mens Varde Toldbog veksler imel- lem at skrive Holland og Amsterdam. Det fremgår i anden sam- menhænge, at Holland godt kan være lig Amsterdam, og at de to betegnelser ofte bruges i flæng, men det kan ikke ud fra told- bogen afgøres, om destinationen Holland altid var Amsterdam, eller omman også anløb andre havne i Holland. Tønder-skibene kom undertiden til Weser og Bremen, destinationer som ikke findes i Varde-regnskabet. Både i Tønder og i Varde fandt man fartøjer, der sejlede på Norge, men tilsyneladende var de hjem- mehørende skibe i Varde specialiserede på enten at sejle på Norge eller på Holland, mens de større skibe fra Tønder gerne sejlede både på Norge og på Holland. Sammenstillingen af de to toldregnskaber giver et mere detalje- ret indblik i de enkelte fartøjers sejlmønster end det billede, det enkelte toldregnskab giver. F.eks. kan man se, at selv om det i Varde-regnskabet så ud som om potteskipperne altid vendte tilbage fra Elben til Varde i ballast, kunne de godt have taget fragt ind på et stykke af hjemrejsen. Derudover giver sammen- stillingen også andre supplerende oplysninger. Således minder betegnelsen af fartøjerne om, at skibsbetegnelserne ikke var en helt entydig størrelse. Tre gange i 1769 havde skibstyperne en anden betegnelse i Tønder, end de havde i Varde. Det gjaldt Søren Andersens båd i Varde, der i Tønder blev betegnet evert, Mathias Mathiasens snekke i Varde, der i Tønder var blevet til en skude og Peder Andersens kuf, der i Tønder blev betegnet tjalk. Også inden for det samme toldsted, kunne forekomme to for- skellige betegnelser for samme fartøj som i Varde, hvor et fartøj kunne benævnes både båd og evert, 19 og hvor den samlede liste over fartøjer ikke indeholdt de i toldbogen optrædende everter, men kun både. Derudover fremgår det af skibslisten i Tønder, at flere af skip- perne havde tilnavne, som ikke fremgår i Varde toldbog. Såle- des optrådte Svend Mathiasen fra Hjerting i Tønders skibsliste under navnet ”Sr. Schwen Matthiesen Riisbüll von Jetting”, og det er nærliggende at tro, at han kunne være efterkommer efter de Risbøl’er, der var aktive ved Hjerting i 1730’erne. 20 Andre skip- pere havde tilnavne som Spillemand, Oldefar og Svarer. Tønder 1713-1779 Af den i sin helhed bevarede toldbog fra Tønder Toldsted 1713 fremgår, at det års trafik blev varetaget af i alt 99 skippere for- delt på godt 200 ekspeditioner af ind- og udgående skibe, mens antallet i 1769 var 49 fartøjer med knap 100 ekspeditioner. 21 I 1713 var der altså dobbelt så mange skippere og dobbelt så mange ekspeditioner ved Tønder Toldsted som i 1769. Eller sagt på en anden måde: Aktiviteten var i 1769 faldet til det halve. Gennemsnitsstørrelsen på fartøjerne i 1713 var 4,3 læster, og de største fartøjer var på 10 læster mod 8,5 læster i gennemsnit i 1769 og 30 læster som det største. Fartøjerne var altså blevet betydeligt større i 1769, men den samlede tonnage for de skibe, der betjente toldstedet, var faldet fra 429 læster til 409. Skipper- ne kom i 1713 for størstedelens vedkommende kun ind til told- stedet en enkelt gang i løbet af året. Kun 14 af de 99 skippere kom ind mere end en gang i 1713, hvor det tilsvarende tal i 1769 var 23 ud af 49 skippere.