Sjæklen 2018

111 Derefter registreredes han ikke mere det år på Varde Toldsted, men på et tidspunkt var han i Tønder på vej hjem fra Amsterdam med ”tobaksblade og -stængler”. Det andet af de mellemstore fartøjer blev ført af Peter Andersen fra Sønderho. Han kommed sin kuf på 6 læster – betegnet ”tjalk” ved Tønder Toldsted – ind til Varde Toldsted den 13. marts i bal- last fra Föhr, hvor han øjensynligt havde ligget vinteren over. Han udgik sidst i marts fra Varde til Holland med byg, boghve- de og skind for to Varde-folk. Anden gang, han udgik fra Var- de til Holland, var det udelukkende med sorte potter for egen regning. På en af turene hjem til Varde bragte han salt fra Am- sterdam, og ved en ankomst i Tønder havde han kalk med fra Amsterdam. Den tredje hollandsfarer var en kuf på 9 læster ført af Thomas Sonnichsen fra Sønderho, som sejlede til Holland en gang med boghvede fra Varde og en gang med raps fra Tønder til Holland, uden at bringe store mængder varer med tilbage. Thomas Sonnichsen havde ikke som de andre fartøjer sorte pot- ter med ved afgangen fra Varde, og det havde det største af de nordlige skibe heller ikke. Det var ført af Svend Mathiasen fra Hjerting, hvis kuf var på 20 læster og dermed udgjorde 40 % af den samlede tonnage for de nordlige fartøjer. Svend Mathiasen sejlede på Norge. Han tog fra Varde Toldsted i april med nogle tønder byg og havre for en lokal godsejer, Hr. Wøldike til Vis- selbjerg, og derudover i ballast. Han ses ikke at være kommet tilbage til Varde Toldsted igen i årets løb. Til gengæld kom han ind to gange til Tønder Toldsted fra hhv. Øster Risør og Moss med trælast. Med til Norge fra Tønder havde han den ene gang byggryn og beskøjter, den anden gang sejlede han i ballast. Når man ser de ”nordlige fartøjer” under et, havde de det til fæl- les, at Tønder var et sted, de besøgte, når de passerede, men ikke havde som primær destination. Ved afgangen fra Varde Toldsted var der ingen af fartøjerne, der angav Tønder som bestemmelsessted, og når fartøjer kom ind til Varde Toldsted fra Tønder var det altid i ballast, hvilket bekræftes af, at det i Tønders regnskab så godt som altid blev angivet, at de sejlede ”ledige hjem”. En grund til at komme ind til Tønder Toldsted kunne være, at man havde en rest last, man gerne ville af med, som regel potte- tøj, men peberrod forekom også. Disse fartøjer sejlede efterføl- gende ledige hjem, på nær ovennævnte Niels Sørensen fra Fanø, som endnu havde ”noget” pottetøj i lasten, og som derfor sejle- de rundt om Föhr – og formodentlig også List – inden han begav sig hjemad. En anden grund kunne være, at man skulle laste eller losse fragt til eller fra andre destinationer. De fleste nord- lige fartøjer, der kom ind til Tønder, havde et eller andet med: tørret fisk fra Ribe, ”noget” sukker og tobak fra Altona, tran, far- ve og materialvarer fra Hamborg, mursten fra Elben, tobak og kalk fra Amsterdam. Det eneste fartøj, der synes at have drevet systematisk fragtfart på Tønder var kuffen på 20 læster, som to gange kom ind med træ til Tønder fra norske steder, og som den ene gang havde byggryn og tvebakker med derop fra Tønder. Mens en stor del af trafikken ved Varde Toldsted blev varetaget af den hjemmehørende flåde og fartøjer fra nærområdet, blev Tønder betjent af skippere fra hele det slesvigske og kongerig- ske vadehavs kyster, som kun i de færreste tilfælde besøgte toldstedet mere end en enkelt gang eller to i årets løb. De skip- pere, der besøgte toldstedet fem gange eller mere i løbet af året, kom alle fra Amrum, Sild eller Rømø. Som vi har set, var skippere fra Varde Toldsted ikke sjældne gæ- ster ved Tønder Toldsted. Til gengæld var der ingen af skipper- ne fra området omkring Tønder, der kom forbi Varde. Det kan have mange grunde. For det første gav den velkonsoliderede hjemmehørende flåde formentlig ikke basis for, at fremmede skippere i stor stil søgte fragt ved Varde. For det andet kan det også have spillet ind, at Varde rent sejladsmæssigt lå i en blind- gyde. Tønder passerede man på vej fra en destination til en an- den, men skulle man fra Varde sejle længere nordpå, skulle man rundt om Horns Rev, en færd, de færreste mindre fartøjer begav sig ud på. En hyppigt besøgt lokalitet i trafikken omkring Tønder var Wyk, som ifølge Jonge havde ” en skøn havn, hvori Skibene kan ligge sikre for vestlige Vinde”. 18 Ofte kom fartøjer ind fra Wyk i ballast,