Sjæklen 2018
107 en Sild-skude på 11 læster som – ud over en enkelt ankomst fra Amsterdam med kalk – sejlede i pendulfart mellem Tønder Toldsted og Elben med sin skude på 11 læster, ledig ned og med mursten tilbage. Varde Toldsted 1769 Det nordligste toldsted på Vadehavskysten var Varde Toldsted, hvis trafik i 1769 vi kan følge gennem den bevarede toldbog. 12 Mens Tønder var beliggende i hertugdømmet Slesvig, lå Varde i kongeriget Danmark. Skibstrafikken til Varde gik gennem Grå- dyb mellem Skallingen og Fanø og videre ind ad Varde Å. Adgan- gen til Varde var ikke som Tønder påvirket af digebyggeri, men byen havde alligevel problemer med at opretholde skibstrafik- ken ind til byen pga. tilsanding af åen. Som følge deraf var last- ning og losning flyttet mod vest, og Vardes største ladested var Hjerting, hvor også toldstedet havde ligget siden 1692. Ved Varde Toldsted optrådte der i 1769 i alt 71 fartøjer med en samlet tonnage på knap 300 læster og en gennemsnitsstørrelse på 4,2 læster. Der var altså en del flere aktive fartøjer ved told- stedet i Varde, endder var i Tønder sammeår,men til gengældvar gennemsnitsstørrelsen af fartøjerne kun halvt så stort som ved Tønder Toldsted, og den samlede tonnage på de skibe, der be- tjente Vardes Toldsted, var kun tre fjerdedel af Tønders tonnage. Varde Toldsted havde i 1769 over 350 ekspeditioner af ind- og ud- gående gods, enkelte over land, men langt de fleste ad søvejen. Til forskel fra Tønder havde Varde Toldsted en veldefineret hjemmehørende flåde ført af skippere fra fastlandet, primært Hjerting. Flåden var på ni fartøjer på tilsammen 112,5 læsters drægtighed, dvs. en gennemsnitlig størrelse på 12,5. Dertil kom tre Sønderho-fartøjer samt op mod 50 småbåde fra Fanø, som ikke var hjemmehørende på toldstedet, men som dog må siges at høre til det absolutte nærområde. 13 Fra toldstedet gik der også fartøjer afsted på sælfangst ved Grønland. Hjerting havde tidligere selv haft to hjemmehørende fartøjer i grønlandsfarten, men her i 1769 var det to Rømø-skippere, der tog på sælfangst med hhv. en snav på 19 læster og en hukkert-galease på 24 læ- ster. Førstnævnte kom ind fra Grønland 8. juli, sidstnævnte gik afsted til Grønland i marts og kom tilbage i juli. Begge hjembrag- te de sælskind samt sælspæk, hvoraf der blev kogt tran dels i det hjertingske trankogeri og dels i Glückstadt. De eneste helt frem- mede fartøjer ved toldstedet var fem nederlandske fartøjer, der alle var befragtet til at sejle stude til Holland i begyndelsen af juni. Ser man bort fra sælfangsten ved Grønland, strakte fartområdet ved Varde Toldsted sig ligesom Tønders i store træk fra Norge i nord til Amsterdam i syd. Importen til Varde bestod for en stor dels vedkommende af forbrugs-, luksus- og kolonialvarer fra Holland og Hamborg, idet Varde Toldsted fungerede som tran- Byg og byggryn Raps Havre Hestebønner Hvede Sennep Afgrøder der måles i tønder Talg Voks Røget spæk Svineflomme Fåreost Uld Varer der vejes i pund UdførselfraTønderToldst.1769afafgrøder,dermåles itønder, ialt4629tønder. Udførsel fra Tønder Toldsted 1769 af varer, der måles i pund, i alt 3793 pund.
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=