Sjæklen 2018

103 Højer var Tønders største ladested, men som så mange andre havne havde også den problemer med tilslikning. ”Endnu år 1740 kunne små skibe ligge ved flækken Højer” , skrev præsten Nicolay Jonge (1727-89) i 1777 . ”Men siden den tid er denne red med mud- der tilstoppet, og skibene må nu ligge og losse og lade ved landsby- en Emmerlev” . 2 Heller ikke ved Emmerlev var forholdene dog ide- elle. Skibene måtte ankre op en kvart til en halv mil fra land, og derefter måtte varerne hentes med hestevogn hen over vaden. 3 Fra Tønder Toldsted i 1700-tallet er der bevaret en hel toldbog fra 1713, som er blevet behandlet i en tidligere artikel. 4 Derudover er der bevaret fragmenter af andre års regnskaber, herunder tre alfabetisk opstillede lister over ind- og udførte varer fra hhv. 1769, 1777 og 1779 samt fem skibslister for årene 1754, 1767, 1769, 1777 og 1779. 5 Skibslisterne indeholder oplysninger om de skibe, der er indkommet til og udgået fra toldstedet i årets løb med angivelse af skipperens navn og hjemsted, fartøjets størrelse (drægtighed målt i læster 6 ), hvilke rejser fartøjet har foretaget og hvad ladningen i store træk har bestået af. Listerne indeholder ikke som toldbøgerne oplysninger om datoer for rej- serne, om mængden af varer i lasten eller om ejerne af lasten. Tønder 1781. Pontoppidan: Den danske Atlas 1781, s. 252. Tønder 1781 med Skibbroen (nr. 46) og kanalen, der blev gravet ind til byen i begyndelsen af 1600-tallet "Den såkaldte zug, hvor de små fartøjer løbe ind". (nr. 14) . Prospekt over Tønder (udsnit) Pontoppidan 1781, s. 252. Første side af skibsfortegnelsen i Tønder Toldregnskab 1769. Rigsarkivet, Slesvig-holstenske Toldregnskaber.