Sjæklen 2018

”Forandring er den eneste konstant på kysten.” Sådan lyder et udtryk, jeg ofte hørte, da familien i nogle år boede i et lille sam- fund langt mod nord i Norge. Da vi for tre år siden flyttede til Esbjerg, forstod vi hurtigt, at dette så sandelig også gør sig gæl- dende her på egnen. Esbjerg er om nogen en by defineret ved at være i konstant udvikling. De fleste ved, at Esbjerg blev til efter nederlaget til Preussen, der den dag i dag stadig toner folkesjælen mange steder i lan- det. Esbjerg derimod var frisat fra fødslen. Byen kunne skrive et helt nyt kapitel i danmarkshistorien, hvor havnen og havet spillede de dominerende hovedroller i en foranderlig fortælling om skiftende tiders muligheder og krav. Og på havnens 100-års fødselsdag blev Fiskeri- og Søfartsmuseet sat i verden for at for- midle netop denne konstante bevægelse. Meget er sket på halvtreds år. Esbjerg er fuldstændigt forandret fra en livlig fiskerby til en topmoderne energimetropol, men én ting er ikke ændret. Havet ligger der stadig med sit enorme potentiale for at udnytte vinden, undergrunden, havets mang- foldige fødevarer og måske fremfor alt adgangen til resten af verden. Horisonten. Alt det kan du læse om i denne udgave af Sjæklen. Mette Guld- berg, Asger Nørlund Christensen og Asbjørn Holm fortæller hver med deres vinkel om, hvordan masser af søfolk for 300 år siden tog til Amsterdam for at søge arbejde. Artiklerne er et resultat af forskningsprojektet ”Handel og Vandel i 1600- og 1700-tallet”, som med støtte fra VELUX FONDENs museumsprogram afdæk- ker kontakterne mellem Nederlandene og Danmark. Sømænde- ne var den danske del af enmaritimarbejdsmigration, somvi kan have svært ved at forstå omfanget af i dag. Og artiklerne disku- terer, hvilke formidlingsgreb man kan gøre brug af for at iscene- sætte denne periodes grænseløse arbejdsliv lang tid før ved- tagelsen af EU’s regler om arbejdskraftens frie bevægelighed. Tættere på vores tid fortæller Majken Høgh Olsen om østers- fiskeriet i Limfjorden, der har været præget af voldsomme udsving og en stram styring fra København. I lang tid var det ulovligt at plukke den lækre spise. Straffen for østerstyveri var i første omgang bøder og strafarbejde i jern. Og senere kunne det medføre dødsstraf. Nick Nylands artikel om mærkning af fiskerfartøjer i 1800-tal- let handler også om myndighedernes indgriben i fiskernes hverdag. Mærkningen af de danske joller og både blev allerede inden 1800-tallet til et indviklet sæt af regler og love. Og det blev ikke bedre, da koleraepidemien i starten af 1800-tallet var kom- met fra Asien gennem Rusland til Tyskland. Det betød strenge regler for kontakt med fremmede skibe, hvor mærkningen hjalp politiet til at straffe synderne. Esbjerg var i øvrigt et af de første steder, hvor alle både allerede i 1880’erne bar havnekendings- nummeret E og et fortløbende nummer. Man var således på for- kant med udviklingen, så den første udgave af Fiskeriårbogen i 1894 indeholder en lang række nordsøfiskefartøjer. 38 år tidligere var der blevet bygget en pontonbro fra Sunde- ved på Jyllandssiden til Sønderborg på Als. Denne Alssundbro blev startskuddet til en lang række broer rundt om i landet, og det fik de driftige esbjergensere til at drømme om en bro over til strandene på Fanø og fannikkerne til at drømme om lettere adgang for fastlandets turister. ”Vi lever i brobygningens tidsal- der”, mente bogtrykker Kristen Rosendahl, der stod i spidsen for det første seriøse forslag til en fast forbindelse i 1907. Jørgen Burchardts artikel fortæller om, hvordan dette forslag i lighed med de næste 50 års forslag om bro til Fanø bogstavelig talt løb ud i sandet, enten på grund af frygten for at påvirke adgangen til Esbjerg fra Vesterhavet, på grund af mangel på materialer, eller simpelthen fordi folk holdt mere af færgerne. Og alt imens man diskuterede en Fanøbro, så voksede Esbjerg til den største fiskerihavn i landet. Det er det, som Søren Byskov med Danmarks Vildeste Fiskereventyr dokumenterer med fotos af Jes Larsen og interviews af ham selv i en både smuk udstilling i Danmarkshallen og en kommende fotobog, der udkommer i april 2019. I artiklen fortæller Søren om arbejdet med at ska- be udstillingen om denne enestående epoke i dansk fiskeri og erhvervsliv. I 2002 lukkede Esbjerg Fiskeauktion, og siden 2007