Sjæklen 2017

97 seet i undervisningen og at lave en særudstilling på Fiskeri- og Søfartsmuseet med de studerende. Udgangspunkt var min bog om Hark Olufs, som var udkommet i 2001. 5 Hark Olufs (1708-1754) var en sømand fra vadehavsøen Amrum, der blev slave i Algier og siden øverstkommanderende og finansminister i provinsen Constantine. Senere vendte han tilbage til fødeøen Amrum, hvor man kan se hans gravsten den dag i dag. Han er derfor et spændende emne at anvende til at lære de studerende, ikke kun at forske, men også at formidle deres resultater. Hensigten var at lave en udstilling, et udstil- lingskatalog, en hjemmeside samt pressearbejde. 10 studerende deltog i kurset. I efteråret 2001 begyndte un- dervisningen med den faghistoriske del (13 gange tre timers undervisning). Hver gang havde vi et hovedemne, som blev op- delt i fire underemner. To eller tre studerende skulle overtage et underemne og holde et oplæg om det. Til oplægget skulle de bruge alle mundtlige formidlingsteknikker: foredrag, tavle, handouts, overheadprojektor og powerpoint-præsentationer (som dengang endnu var en helt ny opfindelse). De lærte der- med at bruge disse teknikker. Ved siden af det faglige diskute- rede vi også selve foredragsteknikken. På hvert møde opdelte vi det næste emne i underemner og fordelte dem på de studeren- de, som på denne måde kom sammen i forskellige grupper. De skulle præsentere emnets videnskabelige baggrund og relatere det til Hark Olufs’ historie. Desuden samlede vi de første ideer til, hvordan man kunne fremstille emnet (genstande, tekster, billeder, lyd, animationer, etc.). Mellem møderne, hvor vi behandlede indholdet, havde vi plan- lægningsmøder for at diskutere udstillingens opbygning, teknik og røde tråd. I efterårssemestrets sidste møde opdelte vi udstil- lingen i 10 afdelinger, således at hver studerende fik en afdeling, han eller hun skulle lave. Afdelingerne var almene emner, men Hark Olufs dannede den røde tråd, dvs. man skulle bruge Hark Olufs til at konkretisere og personalisere emnet. Desuden blev det allerede på dette tidspunkt diskuteret, hvilke genstande der muligvis kunne udstilles. Vi måtte også aftale, hvem der skulle bruge hvad. På denne måde skulle der blive lagt en generel ud- stillingsplan med underafsnit, som hver især skulle begrundes og realiseres af de enkelte deltagere. I foråret 2002 blev der her- efter diskuteret et afsnit på hvert møde i både indholdsmæssig, teknisk og i museumspædagogisk henseende (igen 13 gange 3 timers undervisning). Afsnittene var: 1) sociale forhold, admini- stration, økonomi, 2) søfart, 3) kaperi, 4) slavernes livsforhold, 5) livsforløb, 6) europæernes syn på den muslimske verden, 7) frikøb, 8) krige, traktater, 9) reintegration, 10) myter. I undervisningen måtte vi løbende fortsat diskutere afgrænsnin- gen af de enkelte udstillingsafsnit, hvilke genstande der skulle bruges, og hvordan man bedst kunne præsentere dem. Med dette mål for øje blev der lavet en plan over udstillingslokalet, og hver studerende fik et afgrænset område, han eller hun skulle fylde. Vi udarbejdede et fælles layout for plancherne: de Amrumtilknyttede i blåt med et skib fra Amrum som logo, og de Nordafrikatilknyttede i orange med en tyrkisk flise fra Con- stantine som logo. Vi lavede også plakatudkast og diskuterede kataloget og de tekniske problemer. Kurset havde fra begyndelsen en hjemmeside, hvor vi i efteråret lagde oplæggene og præsentationerne og i foråret udkastene til udstilling og katalogtekster mm. Inden det første semester begyndte, besøgte vi i august 2001 udstillingen ”Gottes Freund – Aller Welt Feind” i Hamburg. Dette var en udstilling om pirateri på Museum für Hamburgische Geschichte . Senere besøgte vi de forskellige udstillinger på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Museumsinspektør Mette Guldberg kom to gange til under- visningen og holdt oplæg om udstillingsteknik. I foråret besøgte vi øen Amrum for at se de originale steder med bl.a. Hark Olufs’ hus og gravsten. En del af formidlingen var også pressearbejdet. Den 17. de- cember 2001 lagde vi en pressemeddelelse på universitetets hjemmeside, som informerede om undervisningens forløb og hensigt. Vi fik også kontakt til Annelene Vestergaard, journalist hos Jydske Vestkysten. Hun besøgte undervisningen og skrev en stor artikel i avisen, som udkom den 17. maj 2002.