Sjæklen 2017

84 Rissosdelfin ( Grampus griseus ) er en fødespecialist med stor forkærlighed for blæksprutter. I danske farvande dukkede den første gang op i 1938 og kun anden gang i 2007, da et individ sultede ihjel i Roskilde Fjord. 16 Langluffet grindehval ( Globicephala melas ) er Nordatlantens oceaniske blæksprutteæder og bedst kendt fra fangstvirksom- heden ved Færøerne. I de senere år er der strandet flere indi- vider ved den jyske vestkyst og arten observeres ikke uhyppigt i Skagerraks dybe Norske Rende. I de indre danske farvande har der både været enkeltstrandinger og grindedrab. 17 Halvspækhuggeren ( Pseudorca crassidens ) troede man var ud- død, idet man kun kendte til dens eksistens fra mosefund i Eng- land, men så dukkede der i november 1861 en stor flok op i Kie- ler Fjorden, og året efter blev flere individer fundet strandet på Fyn og Sjælland. Der skulle gå helt til 1935 før den næste stran- ding ved Skagerrakkysten, men den forblev i 60 år uopdaget. 18 Dværgspækhuggeren ( Feresa attenuata ) var indtil 1954 kun kendt som to kranier på det naturhistoriske museum i London. Det kan derfor ikke undre at arten forblev uopdaget i danske farvande i 70 år, da en ”hvidnæse” på grundlag af avisbilleder kunne identificeres som denne art. 19 Spækhuggeren ( Orcinus orca ) er en af de tidligst dokumen- terede hvalarter i danske farvande og en art, for hvilken der foreligger tidlig billeddokumentation. Fra at være den tredje- hyppigste art i danske farvande er den i de senere år blevet betydelig sjældnere. Den er senest fundet i 2007 og 2010. 20