Sjæklen 2017
81 Mit mangfoldige kendskab til Fiskeri- og Søfartsmuseet Jeg har kendt til Fiskeri- og Søfartsmuseet i hele dets levetid: som besøgende, som oversætter, som mangeårig samarbejds- partner, som projektansat og leder af ”københavner-afdelingen” og som forfatter til adskillige hvalbidrag til Sjæk’len. Mit tidligste bekendtskab med Fiskeri- og Søfartsmuseet går helt tilbage til rundvisninger ved selveste Horst Meesenburg (min mors kusines ægtefælle) i de tidlige 1970’ere. ”Du kan jo bestemme disse kranier, når du har uddannet dig til hvalspecialist” sagde Horst, og det kom jo til at holde stik. Som biologistu- derende oversatte jeg i 1976 Meesenburgs og Tougaards Vade- havets Økologi til Die Tierwelt des dänischen Wattenmeeres og har også siden ydet museet oversættelseshjælp. Som nyudklækket kandidat med speciale i Østersøens og Nord- søens marsvin var jeg så heldig at kunne fortsætte som projekt- leder for Projekt Marsvin i 1986 og indlede et samarbejde med Fiskeri- og Søfartsmuseets havpattedyrsduo Svend Tougaard og Thyge Jensen omkring indsamlingen af strandede marsvin. Efter nogle års freelanceaktivitet – dog fortsat med tætte bånd til både Zoologisk Museum og Fiskeri- og Søfartsmuseet – vend- te jeg tilbage til marsvinene og de øvrige hvaler i forbindelse med projektet Fokus på hvaler. Jeg havde den nok udelte for- nøjelse at få Fiskeri- og Søfartsmuseets mangefacetterede for- midlingsterrier og arbejdshest Thyge Jensen som sparringspart- ner. Det var i forbindelse med dette projekt, at hjemmesiden hvaler.dk, der nu har eksisteret i en lille snes år, blev til. Tiderne er i dag hårde for museumsverdenen, hvor public out- reach nok nævnes som en vigtig opgave, men sjældent vægtes sidestillet med forskningen. Forskeren selv har foretaget en retræte længere op i elfenbenstårnet for at hamle op med op- skruede publikationskrav og har samtidig til tider mistet jord- forbindelsen og kontakten til formidlingsopgaverne. Dem har man stedmoderligt overladt til professionelle formidlere, der ikke altid fra start møder med den fornødne indsigt og ydmyg- hed til opgaven. Uden en gensidig befrugtning løses opgaven ikke – det er mit håb, at der inden den næste runde fødselsdag barsles med udviklingsplaner, der imødekommer og integrerer forskning og formidling. En grindehval fra 1884 i Bramnæsvig.
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NTcyOTQ=