Sjæklen 2017

78 På grund af en række hvaldrabsepisoder af ganske uprofessio- nel karakter (bl.a. grindedrabet i Vejle Fjord i 1954) besluttede man i 1960 at frede alle mere eller mindre sjældne hvalarter, der dukkede op i danske farvande. Mindre hvalarter som delfiner blev ofte anset for blot at være store marsvin eller også ganske upræcist givet fællesbetegnelsen ”grindehval”. Mange af disse ”store marsvin” og ”grindehvaler” har siden vist sig at være del- finarten hvidnæse. I de samtidige opslagsværker var der ikke så megen hjælp at hente til en korrekt artsbestemmelse. Her kun- ne man f.eks. læse, at marsvin kunne blive op til tre meter lange, og selv i det vidtudbredte Lademanns Leksikon blev der vist et ”marsvinebillede” af en hvidnæsedelfin. I 1967 blev marsvinet fredet som den sidste hvalart i Danmark. At der i havet omkring Danmark til tider rørte sig andet end marsvin var i 1968 selvfølgelig kendt fra flere publikationer 3 og beroede mestendels på, hvad der fandtes i samlingerne på Zoo- logisk Museum i København og Naturhistorisk Museum i Aarhus samt på Svendborg Zoologiske Museum. Efter krigen tog Natur- historisk Museum i Aarhus teten med hensyn til indsamlingen af hvalskeletter, og som resultat udkom der i 1977 Poul Bon- desens ny opdaterede udgave af Danmark fanger hvaler . 4 Den indeholdt flere supplerende hvaloplysninger fra aviserne, men udelod samtidig fund af hvidnæsen efter 1949, da de mange fund ville have været alt for dominerende på det flot designede strandingskort. I 1977 var der ud over marsvinet dokumenteret 17 andre hval- arter fra dansk kyst eller farvand. I dag er dette tal kommet op på 22. 5 Helt nye arter er dukket op, og samtidig er andre arter hevet frem fra glemmebogen og ”genopdaget”. Det har taget tid at vende den indgroede opfattelse af enetilstedeværelsen af marsvin. Ikke alene er der i dag dokumenteret flere arter, enkel- te arters færden i de danske farvande har vi nu fået et langt stør- re og mere detaljeret kendskab til. Flere arter kan derfor ikke længere kaldes vildfarne, men må anses som et ekstra hvalfau- naislæt. De kan være naboarter fra nærtliggende havområder, der i længere perioder kan tage ophold i danske farvande. Da Fiskeri- og Søfartsmuseet i 1976 indledte et forskningssam- arbejde med Vildtbiologisk Station, Kalø omkring de danske sæl- bestande, kom hvalerne også med. Museet trådte bl.a. i aktiv ”hvaltjeneste” i 1978 i forbindelse med døglingestranding ved Havneby på Rømø og i særdeleshed i januar 1984, da der stran- dede to kaskelotter ved Henne Strand. Herefter fulgte foruden en del marsvin også nogle hvidnæser. I årene 1983-90 i forbin- delse med Projekt Marsvin intensiveredes med Fiskeri- og Sø- fartsmuseets hjælp indsamlingen af marsvin til videnskabelige undersøgelser. Konflikten om utilsigtede bifangster af marsvin i diverse ned- garn brød ud i lys lue i 1991, da der endnu engang drev hund- redvis af marsvin i land langs den jyske vestkyst – efter en storm. 5 Fiskeriorganisationerne benægtede til at begynde med pure, at en bifangst af en sådan dimension fandt sted, og selv fiskeribiologer kunne svært tro det uomtvistelige faktum, at et tusindtal af marsvin årligt druknede alene i danske fiskeres ned- garn – og nok havde gjort det i længere tid. Fakta herom var længe gået under radaren, og den udbredte benægtelse heraf ville i dag nok blive betegnet som det, den var: Fake news. I januar 1987 tog 60 hvalforskere fra ni europæiske lande i Hirts- hals initiativ til at stifte en europæisk hvalforening (European Cetacean Society ECS). Det skete i januar under en snestorm, men denne ”isdåb” hærdede foreningen, der i 2017 kunne ven- de tilbage til Danmark denne gang i de skønneste maj måneds- rammer og med det hidtil højeste deltagertal i Nordeuropa. ECS' stiftelse havde indflydelse på udformningen af Småhvalsaftalen for Nordsøen og Østersøen (ASCOBANS). Aftalen har sidenhen forpligtet Danmark. ASCOBANS-aftalen omfattede ikke storhvalerne, og det var et problem. I 1991 strandede der tre kaskelotter på Fanø og skabte en masse bøvl for Fiskeri- og Søfartsmuseets udsendte, der på I 1996 strandede 16 kaskelothanner mellem Rømø and Mandø.