Sjæklen 2017

77 sked, når sjældne havdyr var strandet. Hvalfaunaens sammen- sætning i zoogeografisk forstand var der dengang ikke så stor fokus på, man tænkte mere på at skaffe sig gode eksemplarer til byttehandlen med udenlandske naturhistoriske museer. I langt højere grad fik museet nu underretning om strandede hvaler, men det lykkedes desværre langt fra at indsamle dem alle til den videnskabelige samling. Museets økonomiske formåen var – også dengang – ret begrænset. De første spæde skridt blev dog taget til oprettelsen af lokale netværk og fra museets side til at betjene sig af lokal ekspertise. Efterhånden blev indsamlingen af de mere hyppigt forekom- mende arter mere og mere nedprioriteret, og hvidnæsen som indsamlingsobjekt nærmest opgivet. Hvidnæserne blev, hvis overhovedet, nu kun omtalt i lokale aviser – nogle gange endda fejlagtigt som store marsvin. Det er i dag på grund af den hastigt fremadskridende digitalisering af danske aviser blevet muligt at søge efter hvalfund på de over 35 millioner avissider, og det har speedet rekonstruktionen af glemte fund voldsomt op. Herved er der bygget en bro mellem naturvidenskab og lokalhistorie. Dette arbejde har en del til fælles med nutidens citizen science . Datidens lægfolk beskrev i mange tilfælde hvalerne på samme måde, som naturinteresserede gør det i dag, og derfor har det for det meste været ganske problemfrit at oversætte datidens beskrivelser til nutidens videnskabeligt anerkendte hvalarter. Fra marsvin til mere hval I 1968, Fiskeri- og Søfartsmuseets fødselsår, var det endnu den almindelige antagelse, at kun én hvalart, marsvinet, hør- te hjemme i danske farvande. Alle øvrige hvalarter ansås for at være vildfarne gæster fra de store havområder langt væk fra de danske farvande. Selv hvad marsvinet angik, var den biologiske viden ret beskeden. Man kendte ikke til de forskellige marsvine- bestande og slet ikke til populationernes størrelse. Grundlæg- gende populationsparametre som alder ved kønsmodenhed og fødselsrate var ligeledes endnu ukendt. Dog havde fangsten af marsvin under Anden Verdenskrig leveret et uvurderligt mate- riale til en nu klassisk undersøgelse af marsvinets reproduktion og vækst ved Ulrik Møhl-Hansen. 1 Undersøgelser af marsvinets akustiske formåen var stadig i pionerstadiet, og faktisk blev det overvejet at holde marsvin i fangenskab på det nye fiskeri- og søfartsmuseum i Esbjerg i samarbejde med Marsvinestationen i Strib og dets dynamiske duo Søren Andersen og Bertel Møhl for at blive mere klog på dette område. Den historiske fangst i det nordlige Lillebælt af et tusindtal af marsvin var kendt af naturforskerne og blev forkla- ret sommasseudvandring af marsvin fra Østersøen om vinteren for at undgå at blive fanget af islæg. Ret nylige undersøgelser af isforholdene i Østersøen og fangsttallene ved Middelfart i 1800-tallet modsiger dog denne forklaring. Den egentlig meget plausible forklaring er nu, at dyrene blev fanget, når de var fe- dest, nemlig om vinteren for at optimere tranudbyttet. De store fangsttal ved Middelfart har derfor næppe været medvirkende til den senere voldsomt store tilbagegang i østersøbestanden. 2 Marsvinet er den mest almindelige hval i danske farvande. Mange har mødt marsvinet ude på havet eller er stødt på et strandet dyr. Foto: Familien Birch Sterregård