Sjæklen 2017

76 Historisk rids Fornemmelsen for, hvilke hvaler der svømmede rundt i havet omkring Danmark, har dybe historiske rødder. Landet har til alle tider haft en kystlinje på adskillige tusinde kilometer med man- ge fjorde og bugter og et udstrakt øhav. Mødet med hvalerne i havet omkring Danmark må derfor have været ganske alsidigt og har selvfølgelig nødvendiggjort, at man kunne skelne de for- skellige slags hvaler fra hinanden – dvs. give dem navne. Især større hvaler repræsenterede en stor værdi, og med Jydske Lov af 1241 fik vi faktisk det første indrapporteringssystem, da kon- gen gjorde krav på sin del af hvalerne og skulle underrettes om sådanne hændelser. Loven taler både om store og små hvaler. Specifikt nævnes en mindre art ved navn løft , som må antages at være en slags delfin. Løft er beslægtet med leiftur, det island- ske navn for delfinarten hvidskæving. At arten nævnes i loven, kan betragtes som dokumentation for, at der åbenbart også i 1200-tallet var tale om en ikke helt ubetydelig forekomst af del- finer langs de jyske kyster. De første skriftlige beretninger om hvaler fra Danmark haves fra det sene 1500-tal, og med oprettelsen af kunstkamre i 1600-tal- let grundlægges de første videnskabelige samlinger. De spæde første skridt til den moderne udforskning af hvalerne blev gjort i 1800-tallet. Ligesom i dag strandede langt de fleste større hvaler formodentligt i ”Danmarks vilde vesten”, altså langs den jyske nordsøkyst, men tidender herom nåede sjældent at komme til de københavnske videnskabelige kredse på grund af Københavns beliggenhed langt væk fra de fleste hvalers daglige færden. Men underretnings- og transportmulighederne blev fra slutnin- gen af 1800-tallet afgørende forbedret ved udbygningen af jern- banenettet til Vest- og Nordvestjylland. Med fisketransporten til hovedstaden opstod også muligheden for at sende selv større hvaler i hel tilstand til Zoologisk Museum i København. Det før- ste ”rigtige” danske strandingsnetværk daterer sig til 1885, om- trent 30 år før man fandt på det samme i Storbritannien. Via landets redningsstationer fik Zoologisk Museum telegrafisk be- Spækhugger nedlagt i Randers Fjord i 1679. Fotografi af en akvarelkopi af et oliemaleri, der fandtes på godset Steenalt ved Randers Fjord.