Sjæklen 2017

66 rer, fiskeauktion og fiskeriets mange serviceerhverv som f.eks. træskibsbyggerier, sejlmagere, vodbindere og meget mere. Der var liv på fiskerihavnen, hvis flåde med knap 300 fartøjer stadig var den største i Danmark og én af de største i Europa. Selv om antallet af kuttere siden toppunktet i slutningen af 1960’erne faktisk var blevet halveret, var der dengang ingen, der selv i sit værste mareridt troede på, at det meste af dette kæmpeerhverv for Esbjerg ville være væk blot et kvart århundrede senere. Udfordringen Alligevel var det jo tydeligt, at havnen var under forandring. Helt åbenbart var det dengang i forhold til fiskeriet, hvis rationalise- rende strukturomlægning fra mange små til færre, men større enheder, reducerede både antallet af direkte og indirekte be- Frilandsudstillingen blev opdelt i flere afsnit. Her er opbygningen af klitmiljøet med esehytte i gang i vinteren 1988-89. skæftigede i erhvervet og mængden af redskabshuse, pakhuse, fabrikker og servicevirksomheder i relation hertil. Mulige foran- dringer i søfarten kunne anes omkring lasthåndtering, mens det var mere tydeligt, at udviklingen inden for offshoresektoren kunne komme til at påvirke havn og by i positiv retning. Det, der i første række havde optaget bestyrelse og ledelse på Fiskeri- og Søfartsmuseet, var udviklingen i fiskeriet. Det stod helt klart, at museet i forbindelse med den igangværende struk- turomlægning stod overfor en betydelig dokumentationsopga- ve. En sådan opgave ville imidlertid fordre både undersøgelser og indsamling, og begge dele ville afsætte meget materiale, der krævede plads på et museum, som trods lang tids restriktiv ind- samlingspolitik var ved at være fyldt til bristepunktet. En udbyg-